Ingen aftaler på plads: Sådan lover Radio Loud guld og grønne skove

Udbuds-vinder vil udkomme her, der og alle vegne, men har ingen aftaler på plads, viser gennemgang

Radio Loud vandt dab-udbuddet over DK4 Radio og Radio24syv. Ekstra Bladet mødte en skuffet og vred Jørgen Ramskov, lige da han havde modtaget nyheden. Video: Tariq Mikkel Khan

Artiklen er opdateret med svar fra Radio Loud nederst.

Radio Loud nævner i deres ansøgning til Radio – og tv-nævnet en række samarbejdspartnere, som radioen forventer at distribuere indhold til. Men samtlige af de kommende samarbejdspartnere har aldrig nogensinde hørt fra radioen. Det viser en gennemgang, Ekstra Bladet har foretaget.

Mange var mystificerede over Radio – og tv-nævnets afgørelse, da de i sidste uge besluttede, at Radio Loud vandt sendetilladelsen over Radio24syv på den kommende dab-frekvens.

Og nu kan Ekstra Bladet fortælle, at dele af ansøgningen indeholder luftkasteller.

I deres ansøgning skriver Radio Loud , at det er 'afgørende', at deres indhold kan tilgås på en række forskellige platforme.

Her opremser radioen, hvordan en liste af 'platforme/distributionskanaler, der vil blive taget i brug', hvor de ud over dab+ og 'egen radio-app' blandt andet nævner 'aftaler med eksisterende portaler såsom Podimo, Egmont og Bauer Media' samt 'samarbejde med Spotify og YouSee Music'.

I Radio- og tv-nævnets afgørelse kan man sågar læse, at Loud stiller 'sit indhold til rådighed på andre portaler som fx Spotify', og i forhold til vurderingen af punktet Distribution og tilrådighedsstillelse skriver Radio- og tv-nævnet, at der bliver lagt 'vægt på, at programindholdet udkommer på andre platforme end kanalens egne'.

Der er bare det problem, at det ikke er alle Louds påståede aftale- eller samarbejdspartnere, der har hørt noget som helst fra Loud.

Louds 'aftaler' og 'samarbejder' er altså medvirkende årsag til, at Loud får tildelt 6 point i kategorien, hvorimod Radio24syv tildeles 5, og Loud i sidste ende vinder udbuddet.
 

Stemningen var dårlig på Radio24syv, da det blev offentliggjort, at resultatet af udbudsrunden endte med at koste dem livet som radiostation. Radio- og tv-nævnets beslutning har siden været meget omdiskuteret. Foto: Ritzau Scanpix Dansk politik - 28. okt. 2019 - kl. 15:38 Professor: Sjusk og dårlig matematik bag Radio24syv-slagtning

Ekstra Bladet har været i kontakt med nogle af de nævnte samarbejdspartnere, og her er ordlyden ens: Ingen har hørt fra Radio Loud.

- Vi har ikke været i dialog med Loud og har ikke derfor heller ikke nogen aftale med Loud på nuværende tidspunkt, siger Frank Vilstrup, der er kommerciel direktør i Egmont Publishing.

- Vi har ikke noget samarbejde, vi har ikke nogen aftaler. Vi har ikke talt med Loud. Det har ikke noget at gøre med os, siger direktøren for Bauer Media, Jim Receveur.

- Vi har ikke haft kontakt med Radio Loud, siger Pelle Svindborg, der er musikredaktør på YouSee Musik.

GLÆDER SIG TIL AT KOMME I GANG

Radio Louds direktør, Ann Lykke Davidsen, har sendt følgende mail-svar til Ekstra Bladet:

'Vi er glade for, at vi nu har modtaget tilladelsen til at gå i gang med bygge den nye kulturradiokanal.

I tilladelsen forpligter vi os til at udvikle et digitalt univers hvor vores unge kan finde indholdet. Som der står i vores ansøgning vil vi indgå aftale med eksisterende portaler og distributionskanaler herunder Podimo (som vi er i dialog med), Egmonts portal og Bauer Medias portal (som LOUD også er i dialog med), MereRadio.dk som alle er nævnt i ansøgningen - og sikkert flere enndu -  ligesom at vi vil indgå samarbejde med Spotify og YouSee Music.

Det er aftaler som vi glæder os til at indgå, men som selvsagt ikke er indgået her få dage efter at vi har fået tilladelsen.

Ligesom vi heller ikke har bygget en app, lavet en fuldfærdig hjemmeside eller indgået en aftale med KODA, GRAMEX og lejet kontorlokaler.

Af Radio- og tv-nævnets vurdering fremgår det, at Radio Loud vil indgå aftaler med, (og altså ikke at vi har indgået aftaler med) de omtalte distributører -  og det må være i den forståelse og på den baggrund at Radio- og tv-nævnet har lavet deres vurdering.'

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere