Ingen løfter til bidragsramte boligejere

Boligejerne skal behandles fair. Men minister vil ikke komme med konkrete forslag, før ekspertgruppe har talt

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

Boligejerne skal behandles fair, og konkurrence mellem realkreditinstitutterne skal sikre billige lån. Så langt er der tilsyneladende enighed blandt Folketingets partier.

Men om boligejerne bliver behandlet fair i dag, om konkurrencen er fri og uhindret, og hvad man skal gøre, hvis svaret på de to første spørgsmål er nej, er der straks mere forskellige holdninger til.

Det kom frem på et samråd tirsdag, hvor erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skulle svare på spørgsmål om realkreditinstitutternes bidragssatser.

De har været heftigt debatteret, siden Totalkredits kunder i februar fik besked om, at der var prisstigninger på vej.

Ministeren slår fast, at han ikke har tænkt sig at regulere priserne på realkreditinstitutternes produkter.

- Hvis vi lægger for snærende bånd på institutternes muligheder for at tjene penge, kan det betyde, at investorerne opfatter realkreditobligationer som mindre sunde, og det kan give højere rente i sidste ende, siger han.

- Efter min mening skal vi i stedet sikre, at der er konkurrence og ikke ubegrundede hindringer for at skifte institut.

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere