Inger jorder Ellen: Ny Venstre-dronning

Inger Støjberg er valgt som næstformand på ekstraordinært landsmøde i Venstre

Hvad skal vi tage med os fra det ekstraordinære landsmøde? Henrik Qvortrup analyserer.

Inger Støjberg er Venstres nye næstformand. Det har Venstres ekstraordinære landsmøde besluttet.

206 stemmer til Ellen Trane Nørby over for 577 til Inger Støjberg. Tre stemte blankt. Dermed vinder Inger Støjberg en jordskredssejr over Ellen Trane Nørby.

Venstres nye næstformand og formand, der for guds skyld ikke vil kaldes et formandskab. Foto: Ernst van Norde
Venstres nye næstformand og formand, der for guds skyld ikke vil kaldes et formandskab. Foto: Ernst van Norde

Valget sker med næsten 75 pct. af de afgivne stemmer og altså et enormt mandat fra Venstres bagland.

- Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også godt, at det forpligter. Ikke mindst har vi sat endegyldigt punktum for den svære tid, som Venstre har været igennem.

- Nu skal Venstre fremad, siger Støjberg i sin takketale.

- Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation, tilføjer hun.

Undervejs i sin valgtale fik Inger Støjberg flere gange sat en streg under, at hun taler til sjælen hos mange Venstre-medlemmer.

- Venstre skal være det brede borgerlige parti, der både kan rumme dem, der spiser sushi og dem, der spiser flæskesteg. Jeg hører til de sidste, lød det bl.a. fra Inger Støjberg til kluklatter blandt de 850 delegerede.

Støjberg fik også slået fast, at hun fortsat ser sig som værdikriger og, at hun ikke ser Venstre som 'ét liberalt parti. Men som Danmarks liberale parti'.

Tidligere lørdag blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand. Det skete uden modkandidat.

Dermed har Venstre fået indsat afløserne for både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen efter ugevis med intern krig.

Efter sin sejr mødte Inger Støjberg pressen. Video: Ritzau Scanpix.

1213 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere