Intern mail afslører: Rohde i kristendemokratisk flirt

Kristendemokraternes formand Isabella Arendt bekræfter i intern mail, at man er i dialog med Jens Rohde om muligt partiskift

Et nyt politisk makkerpar er måske på vej i dansk politik. Foto: Henning Hjorth og Miriam Dalgsgaard
Et nyt politisk makkerpar er måske på vej i dansk politik. Foto: Henning Hjorth og Miriam Dalgsgaard

Søndag aften landede en mail i indbakken hos medlemmerne af Kristendemokraterne.

Den bekræftede de rygter, der i nogle uger har svirret om en politisk flirt mellem det tidligere radikale folketingsmedlem Jens Rohde og Kristendemokraterne.

'KD og Jens Rohde har været i kontakt, og i weekenden har Valgudvalget og Hovedbestyrelsen været sammen med Jens Rohde,' står der i mailen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af.

Mailen er underskrevet af partiformand Isabella Arendt og næstformand Simon Skals.

Åbenhed og ærlighed
Mailen fortsætter:

'Der har været en god samtale og drøftelse. Der er blevet stillet mange spørgsmål og givet grundige svar. Begge dele præget af åbenhed og ærlighed.'

Mailen slutter af med, at samtalen i mellem Kristendemokraterne og Jens Rohde fortsætter, og at partiets ledelse vil vende tilbage til medlemmerne.

Men hvornår det bliver afgjort, hvorvidt Jens Rohde bliver kristendemokrat står hen i det uvisse.

Eneste folketingsmedlem
Kristendemokraterne var snublende nær at komme i Folketinget ved valget i 2019.

Efter Isabella Arendt måtte tage over for den sygemeldte formand Stig Grenov, fik partiet 1,7% af stemmerne.

Hvis Jens Rohde bliver optaget i partiet, bliver han den første repræsentant - og eneste folketingsmedlem -  for partiet i Folketinget siden 2011.

Ekstra Bladet har onsdag forsøgt at indhente en kommentar fra både Isabella Arendt og Jens Rohde.

De er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Ved du noget? Send fortroligt en mail til journalisten bag historien her.

Rohde havde i efteråret ifølge Ekstra Bladets oplysninger følere ude efter andre kandidater, han kunne starte et nyt parti med.
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær