Intern mail: Borgmesters sag skulle 'undercover'-vurderes

I skyggen: Der blev gået yderst stille med dørene på rådhuset, da Simon Aggesen ville slippe for at betale til en parkeringsfond i forbindelse med et lejlighedskup, som skaffede ham over 11 mio.

Simon Aggesen. Foto: Philip Davali
Simon Aggesen. Foto: Philip Davali

Almindelig sagsbehandling som til almindelige borgere?

Det var der åbenbart ikke behov for på Frederiksberg Rådhus, da borgmester Simon Aggesen (K) og hustruen, Josephine Aggesen, ihærdigt forsøgte at slippe for at betale til en parkeringsfond i Frederiksberg Kommune.

I stedet blev Aggesens ønske om at ikke at betale til fonden undersøgt 'undercover' af kommunale embedsmænd, viser en redegørelse af sagen.

Mens borgmesterparret i 2017 og 2018 var i fuld færd med at forberede en opdeling af deres 460 kvm store herskabslejlighed - som Ekstra Bladet har afsløret skaffede dem over 11 mio. skattefrit - vred de sig for at undgå at betale 262.000 kroner til Frederiksbergs parkeringsfond, der ellers er et kommunalt krav til Frederiksberg-borgere, som etablerer nye boliger.

Simon Aggesen ville have flere p-pladser på Frederiksberg, men ham og hans hustru var ikke meget for at betale til parkeringsfond. Foto:  Philip Davali Dansk politik Frederiksberg-borgmester i ny sag: Parkerings-hykler

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), er kommet i modvind, efter at det er kommet frem, at han har tjent stort på videresalg af stor lejlighed, som han delte op i to. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Dansk politik Kræver redegørelse for borgmesters bolig-kup

Borgmester Simon Aggesen (K). Foto: Philip Davali Dansk politik Aggesens kommune frikender Aggesen

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Video/redigering: Ritzau Scanpix/Emma Svendsen/Signe Skov

'Undercover'
Og forvaltningen i Frederiksberg Kommune har brugt opsigtsvækkende formuleringer i deres interne korrespondance om nødvendigheden af, om Aggesen og konen behøvede at punge ud til p-fonden.

Afdelingschef Lillian R. Madsen sendte således ifølge redegørelsen en mail til sin enhedschef, Pernille B. Mogensen, 9. maj 2017 og 'bad om, at de konkrete forhold undersøges'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mailen fra afdelingschefen, hvor ordene 'undercover' indgår. Denne mail er ikke journaliseret i byggesagen på lejligheden.
Mailen fra afdelingschefen, hvor ordene 'undercover' indgår. Denne mail er ikke journaliseret i byggesagen på lejligheden.
 

I den forbindelse skrev hun: 'Vi skal have en vurdering (men stadig under-cover) af hans konkrete forhold.'

Afdelingschefen har til redegørelsen uddybet, at det handlede om netop ikke at sætte sagsbehandling i gang.

Redegørelsen er lavet, efter oppositionspartierne på Frederiksberg Rådhus har krævet, at kommunens forvaltning beskrev deres involvering i Aggesens sag oven på Ekstra Bladets afsløringer af Simon Aggesens spektakulære boligkup.

Ifølge redegørelsen 'foreligger der ikke notat' om det nærmere indhold af embedsmændenes dialog. Frederiksberg Kommune konkluderer i øvrigt, at alt er gået efter bogen i sagen.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Video: Frederiksberg Kommune

Byge af spørgsmål
Men de foreløbige svar om parkeringssagen er langtfra tilfredsstillende, mener oppositionspartierne.

De har stillet en byge af opfølgende spørgsmål efter et magistratmøde mandag aften.

Spørgsmålet om p-sagen lyder blandt andet:

'Det er i mail af 9. maj 2017 angivet, at der skulle laves en 'undercover'-vurdering. Direkte oversat betyder 'undercover' som bekendt 'under dække', og mailen er ej heller journaliseret på byggesagen, men er kommet frem i forbindelse med anmodningen om redegørelse. Forvaltningen anmodes om at oplyse om, hvorvidt det er i overensstemmelse med sædvanlig god forvaltningsmæssig skik at foretage 'undercover-vurderinger', der ikke journaliseres.

Ekstra Bladet har stillet en række opfølgende spørgsmål til Simon Aggesen. Men dem har borgmesteren ikke ønsket at svare på:

'Jeg var inhabil i sagens behandling og har derfor ikke nogen kommentarer.'

Artiklen fortsætter under grafikken ...

***

Viceborgmester: Helt ærligt ...

Frederiksbergs 2. viceborgmester, Michael Vindfeldt, har sendt en byge af opfølgende spørgsmål afsted til forvaltningen. Han undrer sig såre over kommunens sprogbrug.

- Helt ærligt forstår jeg ikke begrebet 'undercover'-vurdering. Undercover betyder direkte oversat 'under dække', og jeg forstår ganske enkelt ikke, hvad vurderingen skulle være under dække af. Vi har stillet spørgsmål ved denne del også og ser frem til svaret, siger den socialdemokratiske viceborgmester til Ekstra Bladet.

 

***

28 nye spørgsmål

Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), kom i september i modvind, efter Ekstra Bladet afslørede, at han har tjent stort på videresalget sin enorme lejlighed, som han delte op i to. Arkivfoto: Linda Kastrup
Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen (K), kom i september i modvind, efter Ekstra Bladet afslørede, at han har tjent stort på videresalget sin enorme lejlighed, som han delte op i to. Arkivfoto: Linda Kastrup

Oppositionspartierne på Frederiksberg Rådhus giver ikke meget for den redegørelse, som de har modtaget oven på Ekstra Bladets afsløringer af Simon Aggesens boligscoop, hvor den konservative borgmester på tre år og ti måneder forvandlede 9,5 mio. til 25,6 mio. kroner.

I sidste uge konkluderede Frederiksberg Kommune ellers, at der ikke var noget at komme efter i sagen, hvor den 33-årige bykonge blandt andet kunne bruge sin viden fra By- og Miljøudvalget til at opdele sin lejlighed og score kassen.

Men nu stiller partierne S, R, SF, EL og AL hele 28 opfølgende spørgsmål.

Blandt andet vil partierne gerne vide, hvordan Simon Aggesen blev rådgivet mundtligt, da han tilbage i 2017 og 2018 som rådmand og medlem af By- og Miljøudvalget interesserede sig for sagen.

Blandt andet skriver partierne:

'Der findes tilsyneladende ingen telefonnotater, mødenotater eller anden dokumentation for den mundtlige vejledning og drøftelse. Forvaltningen bedes vurdere, hvorvidt dette er i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om notatpligt.'

 

Foto: Philip Davali Dansk politik Ombudsmand kræver forklaring om bolig-kup

211 kommentarer
Vis kommentarer