Intern mail: Venstre-formænd og Løkke i krig

Magtfulde V-regionsformænd ville have fremrykket landsmøde, men Løkke kom dem i forkøbet

Henrik Qvortrup udlægger krisen i 'Det vilde Venstre'.

Krigen om Venstres ledelse eskalerer nu yderligere.

Baglandet, repræsenteret ved Venstres regionale sammenslutninger af kommuneforeningerne, har for fire ud af fem regionsformænds vedkommende sendt et kraftigt signal om, at de på dramatisk vis ønsker at få fremrykket partiets landsmøde, som er planlagt til november.

Det er ifølge Ekstra Bladets oplysninger sket allerede torsdag via en mail til Venstres partisekretær, Claus Richter. Det bekræfter flere højtstående kilder i partiet med kendskab til forløbet over for Ekstra Bladet.

Lars Løkke Rasmussen. Foto: Mads Claus Rasmussen
Lars Løkke Rasmussen. Foto: Mads Claus Rasmussen
 

Regionsformændene bad derudover om at få et telefonmøde med Lars Løkke Rasmussen om forløbet.

Politik - 25. aug. 2019 - kl. 19:11 Efter intern uro: Løkke vil fremrykke landsmøde

Men det afviste partisekretær Claus Richter i løbet af fredagen, erfarer Ekstra Bladet.

På Facebook har Lars Løkke Rasmussen imidlertid fremlagt ideen om at fremrykke V-landsmødet som sin egen. Det skete søndag aften i en video, hvor Lars Løkke Rasmussen bekendtgør, at han vil fortsætte som partiformand.

Ekstra Bladet har fået indsigt i mailens indhold, hvor partiformændene undersøger muligheden for at fremrykke landsmødet hos partisekretær Richter.

Her fremgår det ifølge kilder i patiet:

'Der står følgende i vedtægterne, paragraf 42, stk. 3:

"Ekstraordinært landsmøde holdes, når partiets formand eller en tredjedel af Hovedbestyrelsens medlemmer udtrykker ønske derom." Kan du for en god ordens skyld bekræfte, at en tredjedel af Hovedbestyrelsen svarer til 44 hovedbestyrelsesmedlemmer'.

Med på mail
Ekstra Bladet erfarer fra flere kilder, at der i det stærke bagland er så stor utilfredshed med Lars Løkkes 'hurtige havelåge-trick', hvor han har fremlagt ideen om fremrykkelsen af landsmødet som sin egen, at de nu vil gå målrettet efter at udtrykke klar mistillid til ham på det kommende hovedbestyrelsesmøde i weekenden samt i partiets magtfulde forretningsudvalg.

Ifølge Lars Løkke, som har svaret en TV2-journalist på Twitter, var videoen med forslaget om at fremrykke landsmødet allerede optaget fredag, og Venstre-formanden afviser over for samme journalist, at han havde hørt om baglandets krav.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal Lars Løkke Rasmussen dog være cc'et på mailen.

Flertal mod Løkke
Ekstra Bladet erfarer fra en central placeret kilde i Venstre, at der er massiv utilfredshed med Lars Løkke blandt de kommuneforeningsformænd, som udgør hovedvægten i partiets hovedbestyrelse.

I tre ud af fem af de førnævnte regionsbestyrelse, hvor kommuneforeningsformændene er repræsenteret, tegner der sig nu et klart flertal mod Lars Løkke Rasmussen som formand for partiet.

Af regionsbestyrelsernes møder de seneste dage har billedet været klart:

I Region Nordjylland er der ifølge Ekstra Bladets oplysninger 18 lokalformænd, der vil af med både Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. I Region Syddanmark vil ca. 70 pct. af med begge. I Region Sjælland vil 14 ud af 17 formænd af med begge, lyder rapporten fra internt hold.

Region Midtjylland har møde mandag aften. Her betegner en kommuneforeningsformand mandag morgen det som 'stensikkert', at der også vil være flertal mod Løkke og Jensen.

Billedet fra situationen i Venstres kommuneforeninger er et øjebliksbillede og kan ændre sig frem mod hovedbestyrelsesmødet i weekenden.

148 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere