Intern Revision: Udbyttesvindel i Skat kan være større

Statskassen kan have tabt langt mere end 6,2 milliarder kroner i udbyttesvindel, viser intern undersøgelse.

En revisionsundersøgelse i Skatteministeriet viser, at sagen om svindel med udbytteskat kan være langt mere end de hidtil 6,2 milliarder kroner.

Det skriver finansmediet finans.dk.

Da det i august kom frem, at formodede udenlandske kriminelle havde svindlet sig til mindst 6,2 milliarder kroner i 2012-2015, bad skatteminister Karsten Lauritzen Intern Revision om at dykke ned i sagen.

Og efter en analyse af Skats egne tal, er de interne revisorer kommet frem til, at der formentlig er tale om et meget højere tal.

- Der er hermed risiko for, at det fulde omfang af bedrageri ikke fuldt ud er afdækket, skriver revisorerne i en rapport om sagen.

Skat har ingen kommentarer til Finans.dk.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), men det er ikke muligt i dag.

12 kommentarer
Vis kommentarer