Internt papir: Se aftalen Østergaard ville holde skjult

Ekstra Bladet kan afsløre formuleringerne fra det forhandlingsdokument, der omhandler delaftale om klimamål

Det var en rasende Morten Østergaard, der onsdag aften mødte pressen, efter en Mette Frederiksen har offentliggjort en delaftale om reduktion af CO2. Video: James Kristoffer Miles.

Regeringsforhandlingerne er endt i krise, efter at offentligheden har fået kendskab til, at der indgået en delaftale om bindende klimamål.

De radikale mener, at den slags delaftaler skulle holdes skjult, indtil der ligger et samlet forhandlingsresultat. I vrede droppede Morten Østergaard og co. derfor at troppe op til de planlagte forhandlinger onsdag aften.

Ekstra Bladet kan nu afsløre ordlyden af den delaftale, som danner grundlag for krisen i forhandlingerne.

Teksten i det interne dokument fra forhandlingslokalet lægger ikke mindst vægt på, at det kan blive særdeles svært at nå målet om en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Netop målet på 70 procent er der nu enighed om mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de radikale.

I forhandlingsdokumentet lyder det:

'I det førstkommende Folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:

Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent Det vil kræve virkemidler vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål.'

Både Enhedslisten, SF og de radikale har haft en erklæret målsætning om en reduktion på 70 procent, mens Socialdemokratiet har lagt op til at reducere drivhusgasserne med 60 procent.

818 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere