Internt referat fra Løkkes skæbnemøde: 22 mod 1

Det var et iskoldt forretningsudvalg i Venstre, som stækkede Løkke på flere fronter, så han til sidst skred ud af bagdøren, viser internt referat

Hvad skete der i weekenden, hvor Løkke stod alene og endte med at trække sig? Her er et kort sammendrag. Video/redigering: Ernst van Norde/Signe Skov.

Det var alle mod Lars Løkke i Venstres forretningsudvalg, og der var langt fra tale om en venskabskamp.

Det fremgår af et internt Venstre-referat, som formand for partiet på Lolland, Benny Damgaard, sendte til sine medlemmer dagen efter, at Lars Løkke trak sig. Du kan læse hele referatet længere nede i artiklen.

'Her besluttede et flertal, på 22 mod 1 (LLR), at der skulle indkaldes til et ekstraordinært landsmøde, og at vi bibeholdt det ordinære landsmøde i november', står der i referatet udsendt til Venstres medlemmer på Lolland.

Indtil det ekstraordinære landsmøde måtte den siddende formand, Lars Løkke Rasmussen, ikke benytte Venstres administration til at føre valgkamp til formandsposten ifølge forretningsudvalget.

Løkke stod alene mod forretningsudvalget. Foto: Henning Hjorth
Løkke stod alene mod forretningsudvalget. Foto: Henning Hjorth
 

Løkke uden våben
'Grunden til ekstraordinært møde var bl.a. at LLR ikke måtte benytte administrationen i Venstre til at føre valgkamp, når andre eventuelle kandidater ikke havde den mulighed', står der i referatet.

Begge dele var stik imod Lars Løkkes ønsker, og den daværende Venstre-formand fik derfor ført til protokol, at han var imod forretningsudvalgets indstilling til hovedbestyrelsen.

Flere på mødet undrede sig over- ifølge Ekstra Bladets oplysninger -, at Løkkes væbner Claus Hjort Frederiksen ikke også protesterede mod beslutningen.

(Artiklen fortsætter efter referatet)

Dagen efter mødet i forretningsudvalget skulle Venstres 133 medlemmer af hovedbestyrelsen samles til det, som V-formanden på Lolland betegner som en 'lang, bevægende og surrealistisk dag i Venstre. Ingen, som i ingen, havde set at LLR ville trække sig'.

Løkke kom for sent
Hovedpersonen begyndte dagen med at komme et kvarter for sent ifølge det interne Venstre-referat.

'LLR holdt en kort tale, sagde tak for mange gode år, og forlod lokalet, og så stod vi der og stod...... En situation, hvor vi alle sad dybt berørte, og ikke vidste ud eller ind...', står der i referatet.

Da formanden gik af og forlod de måbende Venstre-medlemmer, tog næstformand Kristian Jensen over med den samme tale, som han havde holdt på mødet i forretningsudvalget dagen før.

'En ufattelig stærk tale, som rørte mange, og han sluttede med at sige at han ville tage kampen op om formandsposten, men nu var situationen anderledes end da han skrev talen, så nu meddelte han at han ikke opstillede som kandidat', lyder det.

Se også: Rasende Hjort: Tragisk!

Sur Hjort
Derefter tog en tosset og sur Claus Hjort Frederiksen over for en kort stund.

'Claus Hjort skulle efter reglerne overtage ledelsen af mødet, men dette afslog han med kradse udtalelser, som ikke tåler gentagelse her', skriver Venstres formand på Lolland.

Mødet i Venstres hovedbestyrelse sluttede ifølge referatet med, at der var enighed om 'at se fremad og styrke Venstre så godt som overhovedet muligt, nu vil vi Venstre politik, og ikke personfnidder'.

En åbenhjrtig i den østjyske august-sol. Foto: Ritzau/Scanpix Dansk politik - 31. aug. 2019 - kl. 12:58 Jensen greb ud efter magten

'Mindes de faldne'
Den sidste i talerækken var angiveligt Jacob Ellemann-Jensen, som er den eneste nævnte kandidat til at overtage formandsposten i Venstre efter Lars Løkke.

'I dag mindes vi de faldne, i morgen kæmper vi videre', lød det fra Venstres måske kommende formand.

Jacob Ellemann blev dog allerede på mødet valgt som talsmand overfor pressen, da han er politisk ordfører.

'Men han måtte i går (lørdag, red.) ikke komme ind over, om han var formandskandidat, når han udtalte sig', står der i referatet.

Nyheder - 31. aug. 2019 - kl. 12:24 Opløst i tårer: Her trækker Jensen sig

156 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere