Jarlov er blevet far

De Konservatives Rasmus Jarlov blev pinsesøndag far for første gang

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Pinsesøndag blev den konservative toppolitiker Rasmus Jarlov far for første gang.

Det oplyser han på sin Facebook-profil.

'Vores liv har skiftet retning og formål på den bedste måde. Pinsesøndag blev Julie og jeg velsignet med en perfekt lille dreng. Han kom seks uger før forventet men er stærk og sund. Intet har nogensinde været så vigtigt og meningsfyldt, og vi er de stolteste og lykkeligste forældre, man kan forestille sig,' skriver Jarlov.

Rasmus Jarlov blev i begyndelsen af maj sygemeldt fra Folketinget frem til sommerferien grundet en betændelsestilstand i kroppen.

Det skrev han på sin Facebook-profil.

- Jeg har en inflammation i kroppen, som jeg har været indlagt med på hospitalet flere gange i de sidste måneder, og som er alvorlig, hvis ikke den bliver behandlet ordentligt nu, hvilket kræver medicin og desværre er uforeneligt med at passe arbejdet i Folketinget de næste måneder, skrev folketingspolitikeren.

Opdateres...

92 kommentarer
Vis kommentarer