Jarlov om Danske Bank: Mulig straf for urigtige oplysninger

Erhvervsminister skal endnu engang i samråd om hvidvaskskandalen i Danske Bank. Denne gang om Finanstilsynets mangler i deres afgørelse. Det er 'meget alvorligt', hvis det viser sig at banken har givet urigtige oplysninger, siger Jarlov

Erhvervsminister Rasmus Jarlov er tirsdag i den varme stol om sagen om hvidvaskede penge gennem Danske Banks estiske filial. Samrådet omhandler mangler i Finanstilsynets afgørelse fra 3. maj set i lyset af bankens egen rapport over forløbet fra 18. september.

Finanstilsynet gav i maj Danske Bank otte påbud og otte påtaler efter undersøgelse af ledelse og styring i sagen om hvidvask. Siden har bankens egen rapport blandt andet vist at beløbet af mulige hvidvaskede penge er langt højere end hidtil antaget.

Små 1500 milliarder kroner er fosset gennem bankens estiske filial mellem 2007-2015 - en stor del af de penge anses som mistænkelige.

Selv om flere af Danske Banks topfolk har afleveret deres opsigelse - herunder den tidligere administrerende direktør Thomas F. Borgen - er deres involvering i hvidvasksagen i bankens estiske filial endnu ikke afsluttet.

Nye oplysninger har ført til, at Finanstilsynet har genåbnet sin undersøgelse, der ellers blev afsluttet 3. maj i år.

Og det kan ende med at koste banken dyrt. Finanstilsynet mener nemlig, at de har modtaget forkerte oplysninger fra Danske Bank.

- Finanstilsynet er i gang med at undersøge, om Danske Bank har givet urigtige oplysninger.

- Hvis det er tilfældet, vil der muligvis kunne gøre sig et straffeansvar gældende.

- Kan der gøres et ansvar gældende over for Danske Bank? Har de bevidst givet urigtige oplysninger? Det er det, der skal undersøges, og hvis det er tilfældet, så er det meget alvorligt, siger Jarlov på samrådet.

Siden årsskiftet har Danske Bank tabt 100 milliarder kroner - knap 47 procent - i markedsværdi.

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere