Jensen fordømmer Nordkoreas brintbombe

Den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) fordømmer Nordkoreas prøvesprængning af brintbombe

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Hele verden fordømmer Nordkoreas leg med brintbomben, og nu er turen også kommet til den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Hvis Nordkoreas brintbombe bekræftes, så er det et alvorligt brud på FN's resolutioner, mener han.

- Fordømmer Nordkoreas atomprøvesprængning. Hvis bekræfter - alvorligt brud på Sikkerhedsrådets resolutioner. Danmark kræver, at Nordkorea overholder FN-konventioner, skriver udenrigsminister Kristian Jensen på Twitter.

Forsvarsministeriet i Sydkorea oplyser yderligere, at sydkoreanske og amerikanske myndigheder arbejder tæt sammen for at få klarhed over situationen. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 07:42 Sydkorea: Der er spor af brint efter bombesprængning

Nordkorea hævder tidligt onsdag morgen dansk tid, at landet med succes har prøvesprængt en brintbombe.

Det har fået en række lande til at reagere med bekymring. Blandt andet betegner Japans premierminister, Shinzo Abe, prøvesprængningen som "en alvorlig udfordring" og 'en alvorlig trussel'.

- Denne atomtest, der er blevet udført af Nordkorea, er en alvorlig trussel mod Japans sikkerhed, og vi kan på ingen måde acceptere det, siger han og opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at tage affære.

I 1954 foretog USA en prøvesprængning af en brintbombe ved Bikini-øerne i Stillehavet. Bomben havde kodenavnet Bravo. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 6. jan. 2016 - kl. 06:37 Brintbomben: Så farlig er den

Frankrig tager også voldsomt afstand fra Nordkoreas prøvesprængning, som det kalder for 'en uacceptabel krænkelse' af FN's Sikkerhedsråds resolutioner. Paris opfordrer det internationale samfund til 'en stærk reaktion'.

- Mens vi venter på at få bekræftet de særlige karakteristika ved en atomprøvesprængning, fordømmer Frankrig denne uacceptable krænkelse af Sikkerhedsrådet resolutioner, hedder det i den franske erklæring ifølge AFP.

Fra Storbritannien lyder det fra udenrigsminister Philip Hammond, at det er en 'alvorlig provokation', hvis meldingerne fra Nordkorea viser sig at være sande.

Se også: Kina vil fremsætte protest over Nordkorea

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skal diplomater i FN's Sikkerhedsråd diskutere Nordkoreas udmelding på et hastemøde, der angiveligt finder sted klokken 17 dansk tid.

Også Sydkorea reagerer kraftigt på meldingen fra Nordkorea.

- Vores regering fordømmer på det kraftigste, at Nordkorea ignorerer gentagne advarsler fra vores og det internationale samfunds side ved at udføre en fjerde atomtest, hvilket tydeligvis er i strid med FN's Sikkerhedsråds resolutioner, siger en embedsmand fra det sydkoreanske præsidentkontor ifølge Reuters.

Det Hvide Hus i USA oplyser, at amerikanerne ikke kan bekræfte Nordkoreas påstand om en brintbombe, men tilføjer, at det i så fald er en overtrædelse af FN-resolutionerne, skriver Reuters.

Norges udenrigsminister, Børge Brende, siger til nyhedsbureauet NTB, at Nordkoreas påstand om en prøvesprængning er en 'alvorlig trussel'.

Det er ikke det eneste alvorlige i denne verden her til morgen, og det fik Socialdemokraten Morten Bødskov til tasterne.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere