Jensen greb ud efter magten

Hvis Løkke var blevet som formand, så var det formentlig kommet til kampvalg mellem ham og Kristian Jensen om Venstres øverste post

Det var en grådkvalt Kristian Jensen, der trak sig som næstformand for Venstre. Video: Ernst van Norde.

Kristian Jensen gjorde i 11. time et forsøg på at gribe ud efter magten og blive formand for Venstre.

Det fortalte han i et åbenhjertigt interview med pressen på Comwell Kellers Park i Brejning.

Han valgte dog at droppe planerne, da Lars Løkke Rasmussen lørdag formiddag trak sig fra sin post som Venstre-formand.

- Da det ikke blev imødegået i aftes (at Jensen og Løkke trak sig sammen, red.) så meddelte jeg, at mit ønske var at stille op som landsformand for Venstre på et ekstraordinært landsmøde, som så skulle afholdes den 21. september med det formål at få en klarhed over, hvem der skal stå i spidsen for Venstre.

Nyheder - 31. aug. 2019 - kl. 12:24 Opløst i tårer: Her trækker Jensen sig

- Det har i løbet af aftenen og natten fået Lars Løkke Rasmussen til at træffe den beslutning at han vælger at træde af.

- Det gør, at jeg selvfølgelig står ved det, jeg har tilkendegivet fra starten af: Hvis Venstre har en mulighed for at få en ren start og fokus på de politiske resultater, få os mandet op i forhold til den regering, der har masser af løfter, men ingen konkret politik. Ja, så skal min person ikke stå i vejen, sagde Kristian Jensen.

Foto: Ekstra Bladet Dansk politik - 31. aug. 2019 - kl. 11:18 Løkke trækker sig

En åbenhjrtig i den østjyske august-sol. Foto: Ritzau/Scanpix
En åbenhjrtig i den østjyske august-sol. Foto: Ritzau/Scanpix

Årtier i politik
Under interviewet viste Kristian Jensen følelser, som han ikke tidligere har indlemmet offentligheden i.

- Bliver du i politik?

- Det har jeg inden anelse om. Politik har været mit liv siden VU-formandstiden. Næsten 25 år. Det tager jeg ikke en beslutning om her en formiddag i Brejning.

- Politik har intet med retfærdighed at gøre. Det er et spørgsmål om, at man skal træffe den rigtige beslutning. I den rigtige situation. For mig er den rigtige beslutning at trække mig på nuværende tidspunkt.

- Jeg skulle have gjort masser af ting anderledes. Men hvad, det kan jeg ikke overskue her i dag. Men når jeg står her og trækker mig, så var der nok et eller andet, jeg skulle have gjort anderledes.

- Hvorfor er du så rørt, Kristian Jensen?

- Det ville være mærkeligt ikke at være berørt, sagde Kristian Jensen inden sin afsked med pressen.

Imodsætning til Kristian Jensen har Lars Løkke Rasmussen ikke givet interview siden sin afsked lørdag formiddag.

214 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere