Joachim B: Mette Fs tvangsægteskab med blå blok

Mette F. er afhængig af både V, K, DF og LA, hvis højere dagpenge de første tre måneder skal blive til virkelighed på denne side af et valg. De blå partier vil forlange en pris, men de har ikke styrken til at gøre livet surt for regeringen. Det mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Joachim B. Olsen

Joachim B: Mette Fs tvangsægteskab med blå blok

Regeringen skal i den kommende tid forsøge at finde et flertal for sit reformudspil 'Danmark kan mere I'.

Planen indeholder blandet andet 5000 kr mere de første tre måneder til dagpengemodtagere finansieret af en markant reduktion af dimittendsatsten, samt en redukton af perioden man kan modtage dimittendsats fra to til et år.

Planen indeholder også en afskaffelse af gensidig forsørgerpligt for førtidspensioner og folkepensionister, lavere elafgift, højere aktieskat, 4,5 milliard til uddannelse og forskning.

Mere kompliceret end 90 mandater
Det kræver 90 mandater at få vedtaget en lov i folketinget. Men ofte er det mere kompliceret.

Hvis et område er forligsbelagt, så kan en ny lov ikke træde i kraft før efter et valg, medmindre alle forligspartierne er enige.

Forligskredsen på dagpenge er S, V, K, DF og LA.

Sådan er forligsjuraen på Christiansborg.

Tvangsægteskab
Mette Frederiksen er altså i et tvangsægteskab med blå blok.

Nu ender tvangsægteskaber ind i mellem med, at parterne rent faktisk bliver glade for hinanden. Det er bestemt også en mulighed her.

Faktisk er det nok det mest realistiske.

Men det kræver, at medgiften er stor nok. De blå partier vil have betaling for at indgå en aftale med Mette Frederiksen.

Problemet er, at medgiften kan blive så stor, at brudens søster bliver vred og bliver væk fra brylluppet.

Prisen kan blive for høj for Pia Olsen Dyhr og SF. Men Pia Olsen Dyhr vil gå meget langt.

Hun vil så gerne bevise overfor Mette Frederiksen, at hun er regeringsduelig.

Hun vil så gerne med til festen.

Mette Frederiksen vil også utrolig gerne have SF med i en aftale. Det vil isolere Enhedslisten, som det eneste parti uden for en aftale. Det vil gøre kritikken af regeringens forslåede beskæring af dimittendsatsen langt mere håndterbar.

Det værst tænkelige
Det værst tænkelige resultat for regeringen er, hvis de borgerlige partiers formår at splitte SF og regeringen. Det kan de gøre ved at stille et krav, som SF bliver nødt til at sige nej til, men som regeringen bliver nødt til at sige ja.

De blå partier plus det Radikale Venstre vil ikke acceptere den forhøjelse af 'topskatten' af aktiebeskatningen fra 42% til 45%, som regeringen har forslået. Det vidste regeringen allerede da de forslog det. Det er altså et forslag, som er beregnet til at skulle forhandles ud af aftalen.

Det kan SF nok også acceptere.

Konsekvensen af det er dog, at den økonomiske ulighed mellem rig og fattig ender med at stige i stedet for at falde, som konsekvens af den samlede aftale.

Den slags, synes SF normalt, er et kæmpe stort problem. Men højere dagpenge de første tre måneder, afskaffelse af gensidig forsørgerpligt og milliarder af kroner til uddannelse er modsat SF mærkesager.

Det er altså ikke nok for de blå partier at forhandle aktibeskatningen ud, hvis de skal splitte SF og regeringen. De skal forhandle noget ind.

Topskat?
Radikale Venstre og det Konservative Folkeparti har i forbindelse med regeringens udspil forslået, at hæve grænsen for hvornår man skal betale topskat med 44.000kr.

Det er LA naturligvis også med på.

Det ville nok være umuligt for SF at sige ja til. Det ville det på trods af, at 40% af dem, som ville blive løftet ud af topskatten med det forslag, ville være faglærte og ufaglærte.

Men topskatten er for symbolsk. Den er den nok også for regeringen selv.

Det ville minde for meget Corydon/Vestager æraen, som både Frederiksen har distanceret sig så meget fra.

Det er også svært at forestille sig, at DF går med til lavere topskat.

Hvad vil Venstre?
Venstres hovedkrav til forhandlingerne er mere udenlandsk arbejdskraft gennem en sænkning af lønkravet for at få arbejdstilladelse i Danmark for lønmodtagere uden for EU.

Det ønske deles af RV, K og LA.

Det er et forslag, som der klappes i hænderne over hos lobbyisterne i Industriens hus på Rådhuspladsen i København. Men næppe noget den gennemsnitlige vælger har højest på ønskelisten.

Man må altså give Venstre, at de ikke går efter de billige point.

Det er til gengæld et forslag, som regeringen, SF, men også DF har svært ved at acceptere.

De tre partier kan dog nok gå med til at lukke op for mere udenlandsk arbejdskraft, hvis det fokuseres mod helt bestemte brancher. Men en generel lempelse af adgangen af af udenlandsk arbejdskraft virker ikke realistisk.

Bred aftale mest realistisk
Det tegner til, at regeringen kommer i mål med en bred aftale, som inkluderer SF, RV, V, K, DF og LA.

En aftale, som ikke indeholder højere aktiebeskatning, men til gengæld i begrænset omfang giver adgang til mere udenlandsk arbejdskraft i bestemte brancher.

Blå blok har ikke styrken til for alvor at gøre livet surt for regeringen. Dels fordi de ikke har ét fælles ønske, som er svært for regeringen at acceptere og dels fordi, at SF er så opsatte på at indgå aftaler med regeringen, at der nærmest ikke er nogen kameler, de ikke villige til at sluge.