Nye Borgerlige har tre ufravigelige krav til en kommende blå statsminister.
Kravene totalt asylstop, at kriminelle udlændinge skal sendes ud efter første dom, og så skal udlændinge, som opholder sig i Danmark, forsørge sig selv.
På partiets hjemmeside står der: 'Nye Borgerlige vil efter folketingsvalget kun pege på den statsministerkandidat, som er parat til at opfylde vores tre ufravigelige krav'.
Men nu, kære læser, skal du holde tungen lige i munden.
Målet er regeringsgrundlaget
Hvis du har den opfattelse, at 'opfylde' betyder 'gennemføre' i den virkelige verden, så tager du fejl.
Nye Borgerliges ufravigelige krav er nemlig opfyldt i det øjeblik, at en kommende statsminister accepterer, at de tre ufravigelige krav er skrevet ind i et regeringsgrundlag.
- Hvornår er kravene opfyldt?
- Det er det, når en statsministerkandidat er villig til at skrive det ind i regeringsgrundlaget, sagde Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, da jeg interviewede hende forleden.
Elastik i metermål
Men fordi det står i et regeringsgrundlag, så bliver det jo ikke til virkelighed. Det er altså et processuelt krav, som i virkeligheden er elastik i metermål.
For det første er et regeringsgrundlag ikke mere end en hensigserklæring. Det er på ingen måde bindende.
I Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag stod for eksempel, at skatten på den sidst tjente krone, skulle ned med fem procentpoint og at beskæftigelsen skulle stige. Intet af det blev gennemført.
For det andet er formuleringen, at det viser, at 'regeringen har dedikeret sig til, at det er en sag, de vil fremme' som at sømme budding fast på en væg. Hvornår har en regering dedikeret sig nok?
Hør hele interviewet med Pernille Vermund i podcasten 'Ingen Kommentarer' herunder eller der, hvor du hører dine podcasts.
Grundlov og konventioner
Det er ikke urealistisk at forestille sig, at Jakob Ellemann-Jensen (V) eller Søren Pape Poulsen (K) accepterer, at Nye Borgerliges krav skrives ind i et regeringsgrundlag med nogle formuleringer om at de vil undersøge det og ikke forpligter sig på at gennemføre kravene, hvis de strider i mod Danmarks internationale forpligtelser.
Derefter meddeler de Nye Borgerlige, at Justitsministeriet har oplyst, at kravene ikke gennemføres, fordi de er i strid med både grundlov og konventioner.
I det tilfælde vil Nye Borgerlige ikke vælte regeringen. De vil dog forlange, at deres ufravigelige krav kommer til afstemning i folketingssalen i løbet af valgperioden også selvom, at der ikke er noget flertal for kravene.
Det ville altså være en ren symbolsk afstemning.
Dobbelt-kommunikation
Det farligste for Nye Borgerlige er, hvorvidt deres vælgere har forstået, at det ufravigelige i nye borgerliges krav til en kommende borgerlig regering er, at kravene er opfyldt, når de er skrevet ind i et ikke bindende regeringsgrundlag.
Hvis Nye Borgerlige havde ønsket, at det skulle stå helt klart for vælgerne, så havde de jo bare sagt det.
I stedet har de formuleret sig på en måde, hvor det lyder som om, at kravene først er opfyldt, når de er gennemført i den virkelige verden.
Danskers hverdag bliver jo ikke ændret en tøddel af, hvad der står i et regeringsgrundlag.
Danskernes hverdag bliver ændret af, at politikerne ændrer lovgivningen.
Det kræver 90 mandater og der er intet tegn i sol, måne og stjerner på, at der er noget flertal i folketinget for Nye Borgerliges ufravigelige krav. Det gælder også i det tilfælde, at blå blok igen skulle få flertal.
Det er ikke for meget at sige, at der har været tale om dobbeltkommunikation fra Nye Borgerliges side.
Virkeligheden er nok den, at Nye Borgerlige er gang med at moderere deres retorik.
Nye Borgerlige er begyndt at kravle ned af træet inden de er kommet helt op i trækonen. De ønsker ikke at udløse en regeringskrise, som Liberal Alliance gjorde under VLAK-regeringen.
Sådan virker det i hvert fald og det er i virkeligheden nok meget klogt af Nye Borgerlige.
Ingen kommentarer - en podcast født i afmagt
Ekstra Bladets politiske podcast med journalist Brian Weichardt og politisk kommentator Joachim B. Olsen.
Lyt til alle afsnit gratis her.
