Joachim B: Støjberg versus Folketinget

I dag begynder rigsretssagen mod Inger Støjberg. Der er ikke kun meget på spil for Inger Støjberg, men også for Jakob Ellemann og Mette Frederiksen. Det mener Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen

Joachim B: Støjberg versus Folketinget

Joachim B. Olsen forklarer argumenterne for dom og for frikendelse

Se Joachim B. Olsens analyse i videoen ovenfor

I dag starter rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Inger Støjberg er måske det stærkeste politiske brand i Danmark. Hun er personificeringen af det vigtigste politiske tema i dansk politik de sidste 20 år, nemlig udlændingepolitikken.

Derfor er Støjberg hadet som få og elsket som få.

Hun er en atypisk politiker, som ikke fik magt ved at være dygtig til at danne politiske alliancer, men ved rå folkelig gennemslagskraft. Hun var ganske enkelt ikke til at komme uden om. Derfor steg hun hurtigt mod magtens tinder i Venstre og dansk politik.

Rigsretten har allerede haft store konsekvenser for både Støjberg og Venstre.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Joachim B: Støjberg versus Folketinget

Joachim B fortalte i december 2020 om, hvorfor det var farligt for Socialdemokratiet og Venstre at stille Støjberg for en rigsret.

Jakob Ellemanns troværdighed
Det, at Venstres folketingsgruppe med Jakob Ellemann i spidsen stemte for at stille Støjberg for en rigsret, var den direkte årsag til, at Støjberg meldte sig ud af partiet, men også stærkt medvirkende til Venstres deroute i meningsmålingerne.

Det var ikke en enig folketingsgruppe, som stillede Støjberg for en rigsret, og det er ikke uvæsentligt.

Hvis Støjberg bliver frikendt, så vil det være et stort slag mod Ellemanns troværdighed. Det vil bære brænde til det bål af utilfredshed med Ellemann, som ulmer i Venstres bagland.

Ellemann prøvede at helgardere sig ved at sige, at Venstre stemte for en rigsret, fordi man gerne vil rense Inger Støjberg og Venstre. Men det var noget åbenlyst sludder.

En anklagemyndighed rejser sag for at få den anklagede dømt, ikke for at få hende renset. I rigsretten er Folketinget anklagemyndighed.

Bliver Støjberg frikendt, så vil det være tydeligt, at Ellemann tog et forkert valg. Billedet af en politisk leder, som ikke mener noget selv, og som derfor ikke er i stand til at tage selvstændige beslutninger, vil blive cementeret.

Han kastede Støjberg under bussen for at tækkes den venstre side af folketinget, som var optændt af endelig at få skovlen under Støjberg.

Hvorfor må Mette, men ikke Inger?
Men også for Mette Frederiksen er der meget på spil.

Centralt i anklagen mod Støjberg er den pressemeddelelse, som hun som integrationsminister udsendte 10. februar 2016. I den fremgik det, at alle asylpar skulle adskilles, hvis den ene var under 18 år.

Den pressemeddelelse blev af Udlændingestyrelsen opfattet som en instruks, og derfor blev der ikke foretaget nogen individuel sagsbehandling, hvilket parrene havde krav på.

Inger Støjberg mener ikke, at der var tale om nogen instruks. Hun forsvarer sig med, at en minister gerne må kommunikere firkantet i en pressemeddelse.

4. november 2020 afholdt Mette Frederiksen et pressemøde, hvor hun sagde, at alle mink i Danmark skulle slås ihjel. Det var der ikke lovhjemmel til. Men Mette Frederiksen har forsvaret sig med, at hun ikke kan holdes juridisk ansvarlig for, hvad hun siger på et pressemøde.

Hvis Støjberg bliver dømt på baggrund af en pressemeddelelse, så vil mange nok have svært ved at forstå, hvis Mette Frederiksen ikke også skal dømmes for, hvad hun siger på et pressemøde.

Der kan godt være en juridisk forklaring på, at Inger skal dømmes, og Mette skal gå fri. Men held og lykke med få befolkningen til at forstå det rimelige i det.

Er et politisk ønske det samme som en ordre?
Mette Frederiksens politiske projekt har bla. handlet om at give det folkevalgte element i ministerierne mere magt.

Rigsretssagen mod Støjberg handler også om, hvor stort et politisk spillerum en minister har.

Støjberg er ikke under anklage for at have givet en direkte ordre om at skille mindreårige asylpar ad uden individuel behandling. Men anklagerne hævder, at det, at Støjberg gav udtryk for sit politiske ønske om, at hvis det stod til hende, så skulle det ske, er nok til, at det er Støjbergs ansvar, at det faktisk er sket.

Men det at give udtryk for et politisk ønske er ikke det samme som at give en ordre, vil forsvaret hævde. Ministre løber ofte ind i juridiske forhindringer i forhold til at gennemføre deres politiske ønsker. Men ministre må vel gerne give udtryk for deres politiske ønsker, selvom disse er i strid med gældende lov eller konventioner, så længe de ikke giver en direkte ordre om, at deres ønsker gøres til virkelighed?

Hvis dette ikke er tilfældet, så har Mette Frederiksen måske en pointe i, at det folkevalgte element i ministerierne bør styrkes.

Lyt til 'Ingen kommentarer'

 

Ingen kommentarer - en podcast født i afmagt

Ekstra Bladets politiske podcast med journalist Brian Weichardt og politisk kommentator Joachim B. Olsen.

Lyt til alle afsnit gratis her.