Joachim B: Sygeplejerskernes kurs mod nederlag

Sygeplejerskernes strejke handler ikke kun om løn. Den er i høj grad en protest over arbejdsforholdene under corona. Det mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Joachim B. Olsen

Joachim B: Sygeplejerskernes kurs mod nederlag

Sygeplejerskernes strejke er et nederlag for Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerskernes strejke er nu gået ind i den femte uge.

Men sygeplejerskerne er ikke længere øverst på den politiske dagsorden. EM, Tour de France og det gode danske sommervejr er løbet med danskernes opmærksomhed. Nogen folkesag er det i hvert fald ikke blevet.

Opbakningen fra de øvrige fagforbund er ligeledes nem at overskue. Selv sygeplejerskernes eget engagement er svært at få øje på. Når man støder på sygeplejerskernes demonstrationer i bybilledet, er der ofte ikke mødt særlig mange af dem op.

Strejke ender ikke med højere løn
Der er intet, som tyder på, at sygeplejerskerne kommer til at opnå særlig meget med deres strejke.

Måske kan strejken ende ud i en halv procent mere i lønningsposen. Men det resultat vil også være milevidt fra sygeplejerskernes krav.

Det mest sandsynlige er, at strejken bevæger sig ind i september, før konflikten finder sin afslutning. Enten ved at parterne bliver enige om stort set det resultat, som allerede ligger, eller at regeringen laver et indgreb.

Sandsynligvis bliver det mest håndgribelige resultat af strejken, at sygeplejerskerne har gjort et kæmpe indhug i deres strejkekasse.

Selvom løn har været omdrejningspunkt for strejken, handler konflikten ifølge folk med stort kendskab til de interne forhold hos sygeplejerskerne om meget andet.

Frustrationer over arbejdsforholdene under corona
Det handler først og fremmest om en frustration over arbejdsforholdene for sygeplejerskerne under corona. Især den første tid af pandemien var hård.

Der manglede værnemidler, sygeplejerskerne måtte isolere sig selv af frygt for at bringe smitte med hjem til familien, de følte, at de blev kostet rundt med, og at planlægningen fra ledelsen af arbejdet i regionerne var dårlig.

Populistiske politikere
Samtidig har forskellige politiske partier ikke kunnet modstå fristelsen til at score point på den sympati, som strømmede sygeplejerskerne i møde i forbindelse med coronakrisen.

Enhedslisten vil have regeringen til at hæve sygeplejerskernes løn. Det må betegnes som et opgør med den danske model, hvor politikerne blander sig uden om løndannelsen på arbejdsmarkedet.

Men også SF og Dansk Folkeparti har i varierende grad støttet sygeplejerskernes krav. Nogle politikere vil skide den danske model et stykke, hvis de fornemmer, at de kan score politiske point til sig selv.

Pointen er, at man ikke bebrejde sygeplejerskerne, at de begyndte at tro på, at det var muligt, at Christiansborg ville imødekomme deres krav.

Dygtige men urealistiske græsrødder
Til sidst er utilfredsheden blandt sygeplejerskerne nok også kommet lidt bag på Dansk Sygeplejeråd.

Den nystiftede Foreningen af Danske Sygeplejersker, en græsrodsbevægelse som opstod på Facebook, har kunnet mobilisere sygeplejerskerne effektivt. De har mødtes med politikere, samlet underskrifter til borgerforslag om ligeløn, og de har været dygtige til at få sygeplejerskernes sag på dagsordenen.

Det er i høj grad deres fortjeneste, at sygeplejerskerne stemte nej til den aftale, Dansk Sygeplejeråd forhandlede hjem.

Så selvom strejken ikke ender ud i højere løn, har sygeplejerskerne fået én ting ud af hele denne konflikt. De har tvunget deres egen fagforening til selvransagelse.