Annonce:
Annonce:

Joachim B: Tulle vandt første runde

Tulle vandt det første slag om magten i DF. Men konflikten mellem Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl er ikke bilagt. Den lurer lige under overfladen, mener Ekstra Bladets politiske kommentator, Joachim B. Olsen

Se Joachim B. Olsens analyse på DF's årsmøde.
Annonce:
Følg Politik

Kristian Thulesen Dahl (DF) går styrket fra DF's årsmøde.

Han har købt sig tid, og tid er værdifuldt i politik.

Men der kommer et opgør om formandskabet efter kommunalvalget.

Pia Kjærsgaard (DF) har gjort det fuldstændig klart, at hun ikke mener, at Kristian Thulesen Dahl er den rigtige mand til at genrejse Dansk Folkeparti.

Hun har mere end antydet, at kommunalvalget 16. november er Kristian Thulesens Dahl sidste chance.

Oddsene i Tulles favør
Men det mest sandsynlige er, at det opgør falder ud til Kristian Thulesens Dahls fordel.

Det skyldes til dels, at det lige nu ikke virker til, at Pia Kjærsgaard har styrken til at presse Kristian Thulesen Dahl til at gå frivilligt i tilfælde af et valgnederlag ved kommunalvalget.

Annonce:

Derfor kan et formandsskifte kun blive en realitet på næste års årsmøde eller i forbindelse med et evt. ekstraordinært årsmøde i kølvandet på kommunalvalget.

Da det ikke virker til, at Pia Kjærsgaard har lyst til, at et formandsskifte i DF skal afgøres ved et kampvalg, kan Kristian Thulesen Dahl reelt selv bestemme, hvor længe han vil blive siddende.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Tulles løfte til Pia
Det afhænger dog af, om Kristian Thulesen Dahl viser, at han har styr på sine støtter i den interne magtkamp.

Hvis for eksempel Martin Henriksen (DF) gentager sit synspunkt om, at Dansk Folkeparti skal stramme den udlændingepolitiske linje, kan det hele eksplodere.

Pia Kjærsgaard er nemlig af den helt klare opfattelse, at Thulesen Dahl har lovet, at der vil blive slået hårdt ned på den slags fremadrettet.

Annonce:

Kurs mod nederlag
Tilbage står dog, at Dansk Folkeparti - og dermed Kristian Thulesen Dahl - står med nogle enorme udfordringer.

Partiet har stadigvæk kurs mod endnu et valgnederlag ved det kommende kommunalvalg og folketingsvalg.

Det vil i så fald være det femte valgnederlag i træk for DF og Kristian Thulesen Dahl.

Tålmodigheden i Dansk Folkepartis bagland er stor. Men så stor er den næppe.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: