Joachim B.: Camping-Løkke virker udbrændt

Det bliver sværere og sværere at tage Lars Løkkes politiske projekt seriøst. Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen forklarer hvorfor

Joachim B.: Camping-Løkke virker udbrændt

Lars Løkke har ikke fremlagt megen konkret politik for Moderaterne. Det samme kan ikke siges om konkrete detaljer om autocampere.

I stedet for at passe sit arbejde i Udenrigspolitisk Nævn har tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kørt rundt i Danmark i en luksus autocamper betalt af Politikens Forlag.

Lars Løkke har misset tre møder i Udenrigspolitisk Nævn, som er det eneste udvalg i Folketinget, Lars Løkke er medlem af.

Det er ærlig talt useriøst, at han ikke passer sit arbejde.

Endnu ingen politik
Læg dertil, at Lars Løkke endnu ikke har fremlagt noget politisk program for sit nystiftede parti, Moderaterne.

Det kan da ikke passe, at en mand med så lang en politisk karriere på det allerhøjeste niveau tilsyneladende ikke ved, hvad han mener om centrale emner som velfærdspolitik, skattepolitik, klimapolitik og udlændingepolitik?

Nogen politisk amatør er Lars Løkke jo langtfra.

Joachim B.: Camping-Løkke virker udbrændt

Virker udbrændt
Det har godt nok ikke forhindret ham i at bede vælgerne om vælgererklæringer. Det har 7005 vælgere til dato gjort.

Til sammenligning har Sikander Siddiques parti Frie Grønne indsamlet knap 17.000 vælgererklæringer ud af de godt 20.000 vælgererklæringer, som det kræver for at blive opstillet til Folketinget.

Lars Løkke skal nok komme i mål med vælgererklæringerne.

Men jeg synes ærlig talt, at Lars Løkke virker udbrændt. Der er ikke meget gnist at spore hos den tidligere statsminister.

Se videoen øverst i artiklen

Lyt til 'Ingen kommentarer'

 

Ingen kommentarer - en podcast født i afmagt

Ekstra Bladets politiske podcast med journalist Brian Weichardt og politisk kommentator Joachim B. Olsen.

Lyt til alle afsnit gratis her.