Annonce:
Annonce:

Joachim B.: - Det handler om udlændinge

Mattias Tesfaye erstatter Nick Hækkerup som justitsminister. Det er en klar forfremmelse af Tesfaye, og samtidig sikrer Mette F. en fortsat stram udlændingepolitik, mener Joachim B. Olsen

Mattias Tesfaye rykker fra udlændinge og integrationsministeriet til Justitsministeriet. Foto: Jonathan Damslund
Mattias Tesfaye rykker fra udlændinge og integrationsministeriet til Justitsministeriet. Foto: Jonathan Damslund
Annonce:
Følg Politik

Mattias Tesfaye står til en klar forfremmelse.

Det mener politisk kommentator hos Ekstra Bladet Joachim B. Olsen, efter at det mandag morgen er meldt ud, at han bliver ny justitsminister efter Nick Hækkerup.

- Justitsministerposten er helt oppe i ministeriernes hierarki. Tesfaye bliver nu en del af den helt klare top og bliver fast medlem af det magtfuldte koordinationsudvalg, fortæller Joachim B. Olsen.

Det er et udvalg som er forbeholdt ministre med erfaring. Og det har Mattias Tesfaye.

Handler om udlændinge
Kaare Dybvad Bek skal rokere fra indenrigs- og boligministeriet til Tesfayes tomme ministerbil i Udlændinge- og integrationsministeriet. Og det er der en helt klar grund til.

- Mette Frederiksen kunne godt have hivet Christian Rabjerg Madsen direkte ind og overtaget Tesfayes ledige plads i Udlændinge- og integrationsministeriet. Men det gør hun ikke.

Annonce:

Ifølge Joachim B. Olsen handler rokaden nemlig om at sikre et signal om en fortsat stram udlændingepolitik.

- Kaare Dybvad Bek skal bevare regeringens troværdighed om udlændinge politikken. Det er afgørende for Mette Frederiksen, at der ikke kan stilles spørgsmål til deres linje, uddyber Joachim B. Olsen.

Strammer
Ifølge Joachim B. Olsen er Kaare Dybvad nemlig en 'helt klar ekskponent for den stramme linje'.

- Der bliver formentlig ingen slinger i valsen. Mette Frederiksen får en minister som hele tiden har bakket den linje op.

Her har statsministeren ifølge Joachim B. Olsen vejet Christian Rabjerg Madsen for let.

Overset?
I går gættede mange på, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard ville blive ny justitsminister, men det blev ikke denne gang.

- Det havde også givet god mening. Han er det nærmeste der kommer på en 2'er i Socialdemokratiet. Hvis Mette Frederiksen får den famøse tagsten i hovedet, så bliver han nok ny formand.

Annonce:

Derfor havde det måske også været oplagt, at Peter Hummelgaard tog samme trin på karrierestigen som Mette Frederiksen.

- Mette Frederiksen gik selv fra beskæftigelsesminister til justitsminister til statsministeriet. Derfor gættede flere nok på at Hummelgaard ville gå samme vej.

Han bliver dog i beskæftigelsesministeriet. Her er der vigtige opgaver på vej. Blandt andet skal der i fremtiden sikres et nyt kontanthjælpssystem, peger Joachim B. Olsen på.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: