Joachim B.: - DF ødelægger deres bedste chance

Kronikken fra 16 af Dansk Folkepartis baglands-politikere er med til at ødelægge deres bedste chance for genrejsning, vurderer Ekstra Bladets politiske kommentator

Joachim B. Olsen mener, at kronikken sender et signal, der er skadelige for Dansk Folkeparti. Foto: Emil Agerskov
Joachim B. Olsen mener, at kronikken sender et signal, der er skadelige for Dansk Folkeparti. Foto: Emil Agerskov

- Inger Støjberg er den person, der har bedst chance for at genrejse Dansk Folkeparti.

Sådan lyder det fra Ekstra Bladets politiske kommentator, Joachim B. Olsen.

Derfor mener han, at den kronik, der søndag blev bragt i Avisen Danmark, gør væsentligt mere skade end gavn.

- De er i gang med at ødelægge partiets muligheder for at få Inger Støjberg som formand og derved også deres bedste mulighed for at genrejse partiet, siger Joachim B. Olsen.

Enormt skadeligt
Kronikken handler om, at flere af Dansk Folkepartis medlemmer ønsker, at Dansk Folkeparti skal være mere end blot udlændingepolitik. Derfor kræver de, at Inger Støjberg kan bekende sig både EU-kritik og socialpolitikken.

Og det mener Joachim B. Olsen er en fejl.

- Det er enormt skadeligt, konstaterer han.

Joachim B. Olsen er nemlig ikke i tvivl om, at Inger Støjberg er den rigtige til at få Dansk Folkeparti op på 10-11 procent i meningsmålingerne igen.

- Hendes profil passer perfekt til Dansk Folkepartis bagland og potentielle vælgere. Hun er den, der kan skabe ro og stabilitet ind i partiet.

Derfor mener han også, at de her signaler om, at Inger Støjberg skal bekende sig det fulde partiprogram, inden hun overhovedet stiller op, er et udtryk for snæversynethed.

- Hvis de skal have Inger Støjberg som formand, hvilket vil være den bedste løsning, så er de nødt til at skære hjørner af deres politik. Det kan de blive nødt til for det større formål, siger Joachim B. Olsen.

Det er en selvsikker Joachim B. Olsen, der nu satser sit skæg. Hvis ikke Støjberg bliver formand for Dansk Folkeparti klipper han skægget af. Hør hvorfor han tør vædde.

Joachim B. har tidligere satset sit skæg på, at Støjberg bliver DF-formand.

Interne stridigheder
Ekstra Bladets politiske kommentator mener samtidigt, at kronikken sender et signal om, at partiet er i gang med at videreføre deres interne krig, og det kan skræmme Inger Støjberg væk.

- Hun skal have fuldstændig sikkerhed for, at hvis hun går ind i Dansk Folkeparti, så er det et samlet parti, der bakker hende fuldstændigt op. Lige nu er de i gang med at vise det stik modsatte, siger han.

Joachim B. Olsen har tidligere satset sit skæg på, at Inger Støjberg bliver den næste formand for Dansk Folkeparti - men hans selvsikkerhed er ved at smuldre en anelse.

- Det bliver jeg mindre og mindre sikker på. Det må jeg sige. Jeg havde faktisk troet, at man i Dansk Folkepartis bagland var kloge nok til at indse, at Inger Støjberg ville være et kæmpe scoop og deres bedste mulighed for at genrejse partiet, siger Ekstra Bladets politiske kommentator.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.