Johannes Langkilde træt af misbrug: Jeg er aldrig blevet spurgt

Johannes Langkilde blev brugt i Venstre-reklame trods klar melding fra TV2 til Socialdemokraterne om, at det er imod reglerne

Johannes Langkilde. (Foto: Bo Nymann)
Johannes Langkilde. (Foto: Bo Nymann)

Stjernejournalisten Johannes Langkilde er i så høj kurs i tv-branchen, at DR Nyheder i 2013 kaprede den prisvindende skærmtrold et job som korrespondent i Washington.

Men inden sin tid hos public service-giganten var han en af de højest profilerede studieværter hos konkurrenterne på Kvægtorvet i Odense.

Det var da også Johannes Langkilde, som var ordstyrer på TV2’s duel mellem Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt i valgkampen 2011.

– Helle Thorning-Schmidt er det slut med, at folk som Frandsen her, skal ligge på gangen, hvis du bliver statsminister?, spurgte Langkilde den daværende statsministerkandidat undervejs i udsendelsen.

Den replik er nu til hans egen fortrydelse havnet i en af Venstres kampagnevideoer i den igangværende valgkamp.

Lars Løkke Rasmussen (Foto: Lars Krabbe) Dansk politik - 13. jun. 2015 - kl. 10:44 TV2 hjælper ham igen: TV-vært misbrugt i Løkkes valg-reklame

Dårlig behandling

– Så blev man lige klippet ind i Venstres nye kampagnevideo. Den havde jeg ikke set komme, skrev han tidligere på ugen på Twitter.

Over for Ekstra Bladet uddyber tv-værten:

– Jeg ville have sat pris på at blive spurgt, slår han fast.

– Jeg er ikke blevet spurgt af nogen. Og jeg vidste ikke, at jeg optrådte i videoen, siger han.

– Du var ikke blevet informeret af hverken din tidligere arbejdsgiver TV2 eller af Venstre?

– Nej .

Johannes Langkilde står i en særligt prækær position, fordi han under valgkampen følger netop Helle Thoning-Schmidt dag ind og dag ud.

Således gennemførte han i valgkampens første uge et meget omtalt interview med statsministeren på det nye trendy sociale medie Periscope, hvor man kan sende direkte video fra sin mobiltelefon til sine følgere. Her kunne seerne sende deres spørgsmål til socialdemokraternes formand og få svar på tiltale.

153 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere