Joy kræver ansvarlig fitness

Fitness-glade danskere behøver ikke bære mundbind. Det handler om vores mentale og fysiske velbefindende, siger kulturministeren

Joy Mogensen læner sig op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger, understreger hun. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Joy Mogensen læner sig op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger, understreger hun. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Et rekordhøjt antal smittede blev søndag offentliggjort. 945 lyder tallet på.

Men hvor senioridrætten nu underlægges strege restriktioner, som blandt andet lukker fodboldsæsonen en smule tidligere i år, holder fitnesscentrene åbent.

Den beslutning forsvarer kulturminister Joy Mogensen (S) søndag på et pressemøde.

Men hun kræver, at danskere tænker sig om på stepmaskinen og spinning-cyklen.

- Fitnesscentrene er stadig underlagt krav om afstand, areal og hygiejne, påpeger hun, og vedkender sig, at fitnessudøvere er undtaget maskekrav.

- Du er ikke nervøs for, at én person kan smitte rigtig mange mennesker?

- Jeg læner mig op ad sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Min opfattelse er, at i kultur- og idrætslivet bredt - herunder fitnesscentrene - der ved man godt, at det er et rigtigt stort ansvar, man får, fordi man får mulighed for stadigvæk at være her og have de aktiviteter, som er med til at bevare vores fysiske og mentale velbefindende.

- Det er et stort ansvar, og det håber jeg, de vil holde højt. Det er forudsætningen for, at retningslinjerne virker, siger hun.

Kedelig besked fra Astrid Krag under pressemødet søndag. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Dansk politik Det er ganske vist: Julen er i fare

Mette Fredriksen ville ikke høre om antal og bobler. Nu er de officiel anbefaling. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk politik Latterliggjort af Mette: Nu er Kåres bobler officiel anbefaling

Høj, høj risiko
Kulturministerens løftede pegefinger kommer, efter Christian Wejse, der er speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, har rejst bekymring for fitnesscentrene som potentielle smittespredere.

- Det under mig, at man har undtaget dem fra en nedlukning i den nuværende smittesituation.

- Der er en høj, høj smitterisiko i fitnesscentre.

- Man trækker vejret hurtigt og dybt, så hvis man smitter, kan man komme til at smitte alle i rummet, forklarer han.

Ifølge regeringens nyeste retningslinjer skal man bære mundbind på vej ind og ud ad omklædningsrummet. Men ved maskinerne og i træningslokalet er mundbind ikke et krav.

- Jeg synes generelt, det er prisværdigt, at man forsøger at holde så meget åbent som muligt, Men jeg må sige, at hvis man sætter tingene over for hinanden, skal det give mening.

- Jeg tror, det er svært at forstå for folk, at de skal have mundbind på restauranter, men ikke i fitnesscentre, konstaterer Christian Wejse.

- Der er vel også et hensyn til den personlige frihed. Hvis folk kender risikoen og vil træne fitness, så skal de vel have lov til det?

- Det er en utrolig væsentlig afvejning. Det er nemlig rigtigt, at vi skal prøve at holde gang i så meget, som vi kan i samfundet.

- Men risikoen for, at der en smitsom person i et fitnesscenter, er væsentligt højere i dag end i august og september, siger Christian Wejse.

Høj risiko
En økonomisk rapport fra Statens Serum Institut viste i foråret, at fitnesscentre er blandt de mest smitterisikable aktiviteter. Samtidig bidrager fitnessbranchen kun beskedent til den økonomiske aktivitet i samfundet.

Blandt andet derfor var fitnesscentrene lukket hele foråret og åbnede først i begyndelsen af juni.

Et norsk studie viste i sommer, at fitness ikke er en smittebombe under et lavt smittetryk. Men forskerne bag det studie understregede samtidig, at studiets resultater afhang af netop dét - et lavt smittetryk, lød det i New York Times

Statens Serum Institut kunne lørdag melde om 789 nye smittede.

Der er 1420 fitnesscentre i Danmark, viste en opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut sidste år.

Mette Frederiksen har indbudt de øvrige partier til genåbningsforhandlinger, men i sidste ende svinger hun taktstokken. Her ses hun på Christiansborg i aftes. Foto: Philip Davali Dansk politik Det ser sort ud for fitness og barer

127 kommentarer
Vis kommentarer