Joy Mogensen vil have flere musicals på Det Kongelige Teater

Musicals skal gøre Det Kongelige Teater mere folkeligt, mener kulturminister Joy Mogensen

Joy Mogensen vil have flere forskellige mennesker i teatret. Foto: Ritzau Scanpix
Joy Mogensen vil have flere forskellige mennesker i teatret. Foto: Ritzau Scanpix

High School Musical? Mamma Mia? Hair?

Ovenstående musicals kan meget vel blive en del af repertoiret på Det Kongelige Teater.

I hvert fald hvis det står til kulturminister Joy Mogensen (S).

Torsdag sætter ministeren sig til forhandlingsbordet med Folketingets partier for at aftale rammerne for Det Kongelige Teater de næste fire år. Den nuværende aftale udløber ved årsskiftet, og fremover skal der nye boller på teatersuppen.

En satsning
Joy Mogensen vil have flere forskellige mennesker i teatret, og det skal musicals blandt andet sikre, skriver Altinget.

- I den nuværende aftale har man lagt nogle restriktioner på Det Kongelige Teaters repertoire. Især i forhold til musikdramatik, altså musicals. Det kan jeg godt forstå, man gjorde i en tid, hvor musicalscenen i Danmark var ny og en forsigtig satsning. Men i de år, der er gået, er der kommet flere til, og det er noget, som danskerne søger, siger kulturministeren til Altinget.

I dag er knap halvdelen af Det Kongelige Teaters brugere over 60 år og langt størstedelen bor i og omkring København.

Og det skal der laves om på gennem sang og dans, mener ministeren.

Højtuddannede teaterbrugere
I en pressemeddelelse konkluderer Kulturministeriet, at Det Kongelige Teaters billetkøbere er 'underrepræsenteret, når det kommer til lav indkomst, lavt uddannelsesniveau og bopæl vest for Storebælt'.

- Der eksisterer en skævhed i dag, når det kommer til Det. Kongelige Teater. Hvis du er højtuddannet, ældre og bor i København og omegn, er der større sandsynlighed for, at du køber billet til Det Kongelige Teater, udtaler Joy Mogensen meddelelsen.

- Vi har en nationalscene på det højeste niveau, som kan favne og inspirere hele Danmark.

Musicals i teatret

Absolute Music
I sin tid som kulturminister har Joy Mogensen jævnligt været i vælten.

Blandt andet er hun blevet kritiseret vidt og bredt for at hive 'Absolute Music' frem som sit favoritalbum.

Meldingen kom i et interview med musikmagasinet Gaffa, hvor Joy Mogensen kaldte sig en 'håbløs poptøs'.

Ekstra Bladet arbejder på at få et interview med ministeren.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers