K-kandidat: Jeg siger ikke Løkkes navn

De Konservative folketingskandidat Tove Videbæk nævner bevidst ikke Lars Løkke Ramussens navn, når hun taler med vælgerne

Tove Videbæk undgår at bruge Lars Løkke Rasmussens navn. (Foto: Jens Dresling)
Tove Videbæk undgår at bruge Lars Løkke Rasmussens navn. (Foto: Jens Dresling)

Når vælgerne på gaden spørger de Konservatives folketingskandidat Tove Videbæk, hvem partiet peger på som statsminister, så nævner hun ikke Lars Løkke Rasmussens navn.

- Vi har valgt at sige Venstres formand, når vælgere spørger, hvem vi peger på. Det er for ikke at bringe det navn, som nogle af vælgere måske aftenen i forvejen har set blive nedgjort på skammeligste vis, siger hun til Ekstra Bladet.

Det tidligere folketingsmedlem for Kristeligt Folkeparti understreger, at det er en beslutning, som hun har taget alene.

- Jeg har intet problem med at bruge Lars Løkkes navn. Det skal bare ikke tage den tid, som jeg har med vælgerne, Tove Videbæk.

Er vælgerne på gaden ikke kvikke nok til at regne ud, at Lars Løkke er Venstres formand?

- Jo nogle af vælgere kommer også ind på det. Men med andre, der undgår vi at bruge tid på det. Vi har jo ikke en halv time med hver vælger. Vi prioriterer, hvad vi gerne vil tale med dem om, siger Tove Videbæk.

Ikke kun de Konservative
Hun er ikke den eneste kandidat, som møder skeptiske vælgere.

- Det kan jo ikke undgås, at det fjerner fokus, når man ved hver 10. vælger skal forklare, hvorfor vi peger på Lars Løkke, siger Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær til TV Midtvest.

Til samme medie forklarer Venstres næstformand, Kristian Jensen, at han også møder vælgere, der spørger ind til Lars Løkkes personsager.

- Der er mange, der spørger, om vi nu er færdige med at have ballade internt. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan lide, at der er ballade, siger Kristian Jensen.

127 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere