'Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV2 News kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it'
Det konservative folketingsmedlem Mai Mercado gik straks til tasterne, da TV2 News' livebilleder af rydningen af Pusher Street kørte over skærmen fredag eftermiddag.
Men det forbliver ikke ustraffet at gå ind i debatten om hashhandel, fortæller Mai Mercado til Ekstra Bladet.
- Jeg har lige været inde og luge lidt ud. Alle de der med, at mit nyfødte barn skal bades i syre, det er lige lidt over stregen. Hash fører altid til kæmpe diskussioner på min væg, og jeg tager gerne diskussionerne, fordi det er noget, der blandt andet viser forskellen på os og de liberale partier, siger Mai Mercado og forklarer, at hun gør meget for at svare folk pænt.
Christianit om politirazzia: Et cirkus
Stærk modstander
Folketingsmedlemmet kalder sit indlæg for en spontan reaktion, der helt enkelt byggede på, hvad der kørte over skærmen.
- Jeg synes, at det er godt hver eneste gang, at der er en politiaktion på Christiania, uanset om de gennemsmadrer det eller om de har taget det hele og lagt det i sirlige fine bunker, siger hun.
- Hvorfor er det så vigtigt for dig at gå ind i denne her debat?
- Jeg er stærk modstander af hash og narkotiske stoffer. Som konservativ ligger det som en del af vores dna at beskytte mennesket mod gerninger, som kan skade dem selv. Og det gør hash og en hashpsykose. Jeg kommer aldrig til at gå ind for legalisering af hash, siger Mai Mercado.
Politiet rydder Pusherstreet - igen
Politiet rydder Pusherstreet - igen
Mai Mercados opslag har indtil videre afstedkommet 296 kommentarer, hvor mange er dybt uenige med politikeren.
'Dagens mest totalitære opdatering!', skriver Allan D, der har fået 87 likes.
'Usmageligt opslag af en politiker. Jeg hader også hashboder, men glæder mig ikke på, at du generelt bare ser Christiana jævnet med jorden, og ønsker en masse menneskers ulykke. Det var ikke sket, under hædersmænd, hvilket i har masser af, i jeres parti.... Det er en mærkelig lykkesfølelsese du har, Mai... Dit eget barn, og folks hjem, der bliver smadret???', skriver brugeren Benny. Hans indlæg har fået 86 likes.
Mange er dog også enige med politikeren, og indtil nu har 116 delt hendes opslag.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.