K-profil på DBA: Ildelugtende politikerbil sælges

Mai Mercado har overplastret sin Toyota Yaris med klistermærker af sit ansigt, og nu skal 'skidtet' sælges

'Der er gået ægte politik i udseendet – de flotte klistermærker dækker over, at malingen skaller. Ja, det minder nærmest om Danmarks nationalbudget, hvor gælder stiger og regeringen alligevel smiler og siger, at alt er i den skønneste orden. Derfor trækker jeg også lidt fra i prisen. Lyder det ikke som en Fair Løsning?', står der blandt andet i den ærlige salgsannonce (Foto: Mai Mercado)
'Der er gået ægte politik i udseendet – de flotte klistermærker dækker over, at malingen skaller. Ja, det minder nærmest om Danmarks nationalbudget, hvor gælder stiger og regeringen alligevel smiler og siger, at alt er i den skønneste orden. Derfor trækker jeg også lidt fra i prisen. Lyder det ikke som en Fair Løsning?', står der blandt andet i den ærlige salgsannonce (Foto: Mai Mercado)

Umiddelbart ligner det endnu en af de sjove annoncer på Den Blå Avis, som mest af alt er lavet for underholdningens skyld. Men den er god nok. Mai Mercado, der sidder i Folketinget og stiller op for De Konservative, sælger sin kampagnebil via Den Blå Avis, hvor bilen bestemt ikke er oversolgt i annoncen.

'Nu skal skidtet sælges. Fordi bilen er så lav, rører man næsten asfalten, når man trykker speederen i bund. Det giver den særlige følelse af, at man er med i Flintstones, men man behøver altså ikke løbe med fødderne for at komme frem', lyder det blandt andet i salgsannoncen.

- Budene er allerede oppe omkring 9000, selvom den er udbudt til 1600, så den er jo vældig populær. Sådan en har jo nærmest affektions- og samlerværdi, siger Mai Mercado til Ekstra Bladet.

Snickers i sædet
Mai Mercado fortæller, at bilen skal sælges, fordi hendes mand allerede har en bil, og der ikke er brug for to. Det er altså ikke, fordi politikerdrømmene er væk for den politiske ordfører i Konservative.

- Det er min første bil, så det er selvfølgelig lidt vemodigt. Men Yrsa skal sælges og der er mange kilometer i hende endnu, siger Mai Mercado om Toyota Yaris'en.

Der er en del skrald i bilen, som man får med i prisen (Foto: Mai Mercado)
Der er en del skrald i bilen, som man får med i prisen (Foto: Mai Mercado)

Man skal dog lige passe på sæderne i bilen:

'Husk et håndklæde at sidde på, jeg glemte en snickers-bar i solen den anden dag', står der i annoncen på Den Blå Avis.

Sælges efter valget
Selv om bilen er udbudt til 1600 kroner, og der er kommet masser af bud, er bilen ikke solgt endnu.

- Altså hvis det rette bud kommer, så ryger den. Man skal dog lige huske, at den snart skal synes, siger Mai Mercado, der har fået sin kampagneleder fra KU Nicolai Svejdal til at være mellemled mellem eventuelle købere og hende selv.

Tilbage er der kun at citere annoncen:

'Skal Yrsa, måske bedre kendt som Mai-mobilen, være din? Så er det nu, du skal have den helt store pengepung frem. For der ligger temmelig meget pant omme bag forsædet, og det fordobler sådan cirka værdien'.

Se seneste meningsmålinger

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere