K rasler med sablen: Eva Kjer hænger i en tynd tråd

Konservative fastslår, at Eva Kjer ikke har svaret godt nok på de mange spørgsmål om det grønne regnskab i landbrugspakken. Nu går partiet i tænkeboks

Her fortæller Pape, at Konservative ikke længere har tillid til Eva Kjer (Foto: Lasse Brøndal)

Eva Kjer Hansens (V) optræden på et samråd tirsdag eftermiddag bringer hendes ministerliv i fare.

Efter samrådet ville Rasmus Jarlov (K) nemlig ikke umiddelbart udtrykke tillid til miljø- og fødevareministeren.

- Ministeren har ikke gjort det nemmere for sig selv, siger han til en flok reportere uden for Landtingssalen, hvor samrådet blev holdt.

- Jeg skal nok sige mere senere. Jeg er skuffet over, at ministeren ikke vil erkende, at der er lagt nogle tal frem, som ikke er retvisende, siger Rasmus Jarlov og tilføjer, at der nu vil blive afholdt udvalgsmøde.

Først herefter vil han fortælle, hvad konsekvenserne bliver.

Se også: Eva Kjer: Lille stjerne kunne have løst gyllegate

Se også: K-politiker angriber sin partitop i gyllegate: Tandløst og utroværdigt!

Kjer stod fast
Eva Kjer Hansen fastholder efter samrådet, at hun ikke har vildledt Folketinget om miljøeffekterne i pakken.

- Jeg har jo lagt alt åbent frem, sendt rapporter og notater til Folketinget, så Folketinget har kunnet følge med i forudsætninger bag de politiske beslutninger, vi har truffet. Det står jeg fuldt ud på mål for, siger hun.

- Jeg drøfter med partierne bag aftalen, hvad der videre skal ske.

Svarede slet ikke
Under samrådet konstaterede De Konservatives miljøordfører, Mette Abildgaard, på Twitter, at ministeren "slet ikke" svarede på hendes spørgsmål:

- Ufatteligt at være så arrogant, når syv førende forskere undsiger ens regnemetode.

Udtalelsen henviser til den høring, der gik forud for samrådet, hvis syv forskere gav deres syn på beregningerne i landbrugspakken.

Fra den anden side af salen er De Radikales miljøordfører, Ida Auken, enig med De Konservative i, at Eva Kjer Hansen ikke har gjort situationen nemmere for sig selv.

- Samrådet bragte kun ministeren længere ud, hvor hun ikke kunne bunde. Vildledende og skadeligt for miljøet.

Her forklarer Steen Larsen, der er politisk redaktør på Ekstra Bladet, hvorfor Konservative udtrykker mistillid (Foto: Lasse Brøndal)

Se også: Eksperter afviser juridisk vurdering af landbrugspakken

Hør Simon Emil Ammitzbølls kommentar her (Foto: Lasse Brøndal)

Hør Kristian Thulesen Dahls kommentar her (Foto: Lasse Brøndal)

Sådan her lød det fra Simon Emil Ammitzbøll, da han kom ud fra mødet mellem lederne af regeringspartierne (Foto: Lasse Brøndal)

Kristian Thulesen Dahl taler om den turbulente dag (Foto: Lasse Brøndal)

109 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere