Kalder minister i samråd efter racistisk overfald: - Alle alarmklokker ringer

Det er 'useriøst' at tro, at en enkelt ekstra dag på efteruddannelse kan løse problemer med hadforbrydelser, mener Frie Grønne, der har kaldt justitsministeren i samråd

Mette Frederiksen afviste i januar at lave en handlingsplan målrettet overfald på muslimske kvinder. Video: Marie Rask Glerup

Det bør være op til ofrene og ikke politiet at vurdere, hvorvidt en sag skal efterforskes som en hadforbrydelse.

Det mener Sikandar Siddique fra Frie Grønne, der efter et overfald på en muslimsk kvinde har valgt at kalde justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd.

- Der er behov for at undersøge, hvordan politiet kigger på de her anmeldelser, siger Sikandar Siddique til Ekstra Bladet.

'Fucking perkerluder'
Samrådet kommer, efter at Ekstra Bladet i adskillige artikler har beskrevet et overfald på en muslimsk kvinde. Kvinden, der er i 30'erne og bærer tørklæde, blev overfaldet af et ældre ægtepar på en parkeringsplads i Søborg 13. februar.

Selvom ægteparret råbte 'she is just a fucking muslim', 'din fucking perkerluder' og 'skrid hjem', vurderede politiet i første omgang, at der ikke var tale om et racistisk motiveret overfald.

Senere har politiet dog valgt at sigte parret for vold – og sigte ægtemanden for en hadforbrydelse.

Siddique: Useriøst
Men sagen får alle alarmklokker til at ringe hos Sikandar Siddique, der ikke mener, at politiet er gode nok til at håndtere hadforbrydelser.

- Som I selv har beskrevet, tror regeringen, at man kan løse det her med en ekstra træningsdag, og det er efter min mening useriøst. Vi ved, at der er store mørketal for hatecrimes, og at mange sager enten ikke bliver anmeldt, eller at de ikke blive efterforsket som hatecrimes. Alle alarmklokker ringer, mener Siddique.

Hadforbrydelser tager til
De seneste år er antallet af hadforbrydelser steget fra 449 sager i 2018 til 569 sager i 2019. Det viser tal fra Rigspolitiet. Af de 569 sager blev der rejst sigtelser i de 120 af sagerne. Og det er ifølge politikeren et problem, at der ikke bliver rejst flere sigtelser.

- Vi mener, at det fremover skal være ofrene selv, der bestemmer, om deres sag skal efterforskes som en hadforbrydelse eller ej. Det kan de bedst vurdere, og så vil vi formentlig se en stigning i antallet af sigtelser, siger Sikandar Siddique.

Kvinden, der er i 30'erne, blev overfaldet lørdag. Foto: Jonas Olufson Krimi Politiet i kovending: Ældre mand sigtet for racistisk overfald på muslimsk kvinde

I dag er det op til politiet at vurdere, hvordan en sag skal efterforskes og op til anklagemyndigheden at vurdere, om der er beviser nok til at rejse en sag.

- Hvor går grænsen så? Skal ofre også selv afhøre vidner og føre sagen i retten?

- Det er klart, at der skal være et tydeligt juridisk grundlag, som en dommer skal dømme efter, men vi har fuld tillid til, at dommerne gør deres arbejde, siger Siddique.

Ekspert: Forslag holder ikke
Ekspert i strafferet Lotte Helms afviser, at det fremover kan være op til ofrene at vurdere, hvordan en sag skal efterforskes.

- Det er politikernes opgave at lave lovene, og de skal ændre sig i takt med samfundet, men det kan på ingen måde være ofrene, der vurderer sådan noget. Vi har et retssystem, der sikrer, at alle aspekter af en sag bliver efterforsket. Det gør politiet, og det gør politiet bredt, siger Lotte Helms til Ekstra Bladet.

Hvis man vil mørketallene til livs, er der andre muligheder at tage fat på, mener Lotte Helms.

- Selvfølgelig er det vigtigt at få en debat, der kan sende et signal til befolkningen om, hvad der er okay eller ej. Og så kan man se på, om der er andre muligheder for at hjælpe ofrene. Enten ved at sætte præventivt ind eller tilbyde offerrådgivning.

Ekstra Bladet ville gerne have haft et interview med justitsminister Nick Hækkerup, men det har ikke været muligt. Justitsministeriet henviser i stedet til retsordfører Jeppe Bruus' (S) tidligere interview med avisen.

FAKTA: Hadforbrydelser

Ifølge Det Kriminalpræventive Råd har det stor betydning for sagen, hvorvidt der er tale om en hadforbrydelse eller ej. Det skyldes, at det er en skærpende omstændighed, hvis kriminalitet er begået på baggrund af folks had til andre personers etnicitet og tro.

Det kan desuden have store menneskelige omkostninger at blive udsat for en hadforbrydelse. Det forklarer Nanna Margrethe Krusaa, der er jurist og chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder.

- Helt overordnet kan jeg sige, at hadforbrydelser er den alvorligste form for diskrimination, og det kan have alvorlige konsekvenser for et menneske at blive udsat for en hadforbrydelse. Det påvirker ikke blot ofret selv, men kan også påvirke venner og familie.

- Det er vigtigt, at politiet efterforsker en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis der er noget der tyder på, at forbrydelsen er helt eller delvis motiveret af had til ofret på grund af f.eks. ofrets race, etniske oprindelse eller religion, siger Nanna Margrethe Krusaa.

Hun forklarer desuden, at der findes et ukendt mørketal.

- Vi ved, at antallet af hadforbrydelser, der bliver begået i Danmark, er højere end det antal, der bliver anmeldt til politiet. Hvis et offer for en forbrydelse ikke føler sig taget alvorligt af politiet, er der risiko for, at ofret fremadrettet ikke vil anmelde en lignende forbrydelse, siger Nanna Margrethe Krusaa.

743 kommentarer
Vis kommentarer