Kammas hverdag på plejehjem: Spændt fast til sengen

Demente Kamma på 87 år bruger det meste af sin tid spændt fast i en seng eller en kørestol. De pårørende og eksperter mener, at det er både uværdigt og muligvis ulovligt

Kamma er ked af at være spændt fast hele tiden. 'Hun forsøger at arbejde sig ud af selerne', og 'hun har spurgt efter en saks for at klippe sig fri,' fortæller de pårørende. FOTO: Privat
Kamma er ked af at være spændt fast hele tiden. 'Hun forsøger at arbejde sig ud af selerne', og 'hun har spurgt efter en saks for at klippe sig fri,' fortæller de pårørende. FOTO: Privat

Tilværelsen har budt på lidt af hvert for 87-årige Kamma. Hun har ingen børnebørn, eftersom hun mistede både sin søn og datter, da de var midtvejs i livet. Også hendes ægtefælle er død.

- Kamma kunne sagtens være blevet en sur gammel dame, men hun er glad for livet på trods af den hårde medfart, fortæller Mette Hansen. 

Hun er en af de nærmeste pårørende til Kamma, som nu er dement og bor på plejehjem.

I over to måneder har Kamma været spændt fast til en seng eller en kørestol de fleste af døgnets timer.

- Kamma er et livsstykke, og derfor kæmper vi som besat for, at hendes liv ikke skal ende spændt fast i en sele.

Historien om Kamma har også været fortalt af TV2 - nu sår eksperter tvivl om, hvorvidt dét, der foregår, er lovligt.

Mette Hansen følger Kammas sag på plejehjemmet tæt. Efter Kamma mistede sin familie til ulykke og sygdom, blev hun en del af svigersønnens nye familie. Det er her, hun har mødt Mette Hansen, som i dag er en af Kammas nærmeste pårørende. FOTO: Privat
Mette Hansen følger Kammas sag på plejehjemmet tæt. Efter Kamma mistede sin familie til ulykke og sygdom, blev hun en del af svigersønnens nye familie. Det er her, hun har mødt Mette Hansen, som i dag er en af Kammas nærmeste pårørende. FOTO: Privat

'I bælte døgnet rundt'
I april 2017 flyttede Kamma på plejehjemmet Fyrglimt i Thisted på grund af demens. Men den 21 maj i år ændrede hendes ophold sig. Personalet begyndte at spænde hende fast med seler - både i hendes seng og kørsetol.

- Mit indtryk er, at hun er fikseret i alle døgnets timer. Hun er kun ude i forbindelse med toiletbesøg og personlig hygiejne, fortæller Mette Hansen.

Hun og en række andre pårørende besøger Kamma næsten hver dag. Alle oplever de, at Kamma er fastspændt, hver gang de kommer, og at hun er det under hele besøgstiden. Ifølge familien har personalet også fortalt, at Kamma er spændt fast hver nat, hele natten. 

Fastspændningen skal ifølge kommunens afgørelse forhindre Kamma i at pådrage sig 'væsentlig personskade', efter hun har fået sit ene ben amputeret.

- Vi er ikke på den måde modstander af, at de bruger hjælpemidler for at passe på hende, men vi synes, de bruger selerne på en uetisk måde. Det er jo 24/7, hun er spændt fast, siger Mette.

Familien føler ikke, at plejehjemmet har prøvet andre, mindre indgribende alternativer.

- Det virker som om, at fiksering nu er strategien for hendes pasning, og at udsigten er, at hun skal være spændt fast resten af hendes liv.

Her ses Kamma, før fikseringen startede. FOTO: Privat
Her ses Kamma, før fikseringen startede. FOTO: Privat

Forening: Ulovligt
Mette Hansen er sygeplejerske og arbejder selv i psykiatrien med ældre, der er adfærdsforstyrret på grund af svær demens.

-  Jeg har aldrig hørt om, at man må passe mennesker på den her måde. Det undrer mig, at det overhovedet er lovligt, siger hun

Direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nielsen, mener ikke, at reglerne bliver overholdt.

- Der er ingen tvivl om, at reglerne ikke er overholdt her. Både fordi personalet ikke har forsøgt sig med alle andre, mindre indgribende metoder, før de tyr til fiksering. Men også fordi de ikke har informeret de pårørende, som loven foreskriver, siger han.

Tidligere oplevede familien også, at Kamma blev fikseret i hendes kørestol ved at sætte et bord fast foran hende. Denne metode er i sig selv ulovlig ifølge Nis Peter Nissen.

- Det er strengt forbudt, at hun sidder i kørestolen klemt inde af et bord for således at være fikseret. Og det er det, fordi Kamma risikerer at glide ned, komme i klemme og blive kvalt, siger han.

Jurist: Forstår bekymringen
Eva Ersbøll, jurist hos Dansk Institut for Menneskerettigheder, har læst kommunens afgørelse og godkendelse af Kammas fiksering.

- Kommunen siger ganske vist, at der er risiko for alvorlig personskade, men de forklarer eller dokumenterer ikke, hvorfor vedvarende fastspændingen er ’absolut påkrævet’. Der gælder i menneskeretten, at det mindst indgribende middel skal anvendes, men andre mindre indgribende metoder ses ikke at været afprøvet eller overvejet i dette tilfælde, fortæller hun.

- Tilsyneladende er det heller ikke fastsat, for hvilken periode fastspændingen med stofseler skal ske – og det kræves i serviceloven.

Ligeledes skal der ifølge Eva Ersbøll løbende ske en revurderinger af behovet for fastspændingen, men siden 21 maj har familien kun modtaget en enkelt afgørelse. Og det er den, som Eva Ersbøll har læst igennem.

- Hvis de nævnte betingelser ikke er opfyldt, lever afgørelsen ikke op til servicelovens krav.

- Jeg forstår godt familiens bekymring over den meget omfattende og ret ubegrænsede anvendelse af fastspænding, siger jurist Eva Ersbøll.

Reglerne for fiksering

Ifølge loven må plejepersonale gerne spænde en borger fast for at forhindre 'væsentlig personskade' i tilfælde, hvor det er 'absolut påkrævet'.

§ 128 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.

I 2018 blev det tilføjet af en bredt politisk flertal, at personaleledelse jævnligt skal orientere pårørende om, hvilke indgreb der er foretaget - eksempelvis hvis der bruges stofsele.

Mistede benet bid for bid: - Personalesvigt

Kamma bliver fikseret, fordi hun har fået amputeret det ene ben. Men også selve amputeringen skyldes personalesvigt, mener både familien og Alzheimerforeningen.

- Kamma har fået en ualmindelig elendig behandling. Lægerne har taget hendes ben i små bidder, fordi personalet på plejehjemmet ikke har kunne håndtere noget så simpelt som sårbehandling. Det er dybt kritisabelt, siger Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimersforeningen.

Forløbet startede, da Kamma skulle have en knyste fjernopereret. Men efter første operation fulgte fem yderligere, fordi der konsekvent gik infektion i operationssåret.

- Jeg tænker, at det her ender med, at Kamma kommer til at dø en uværdig død, siger pårørende Mette Hansen.

- Enten går der infektion i såret igen, og så er det begrænset, hvor meget mere de kan tage af benet, før infektionen begynder at gå i de indre organer. Alternativt dør hun i et bælte. Enten af selve bæltet eller en død, hvor hun ligger fastspændt.

 

Dement
Infektionerne i Kammas sår skyldes blandt andet, at Kamma piller i sårene og fjerner forbindingerne.

- Hun er jo dement og ved ikke, hvad hun laver. Hun reagerer impulsivt og klør i de ting, der klør, uden at viden, at det er dårligt for hende, forklarer Mette Hansen.

Ifølge familien er det personalets ansvar at sikre, at Kamma ikke piller i hendes sår, eftersom hun er dement. Det samme mener direktør i Alzheimerforeningen.

- Man har ikke forståelse for, at Kamma grundet sin demens ikke kan drage omsorg for sig selv. Hun prøver at fjerne forbindingen,fordi hun ikke forstår, hvad der foregår, siger han.

- Det er personalesvigt, for det er deres pligt at kompensere for Kammas manglende egen-omsorg.

Derudover har de pårørende oplevet 'fejl' i personalets sårbehandlingen. Eksempelvis fortæller de, at Kamma har fået lov at sidde meget i sin kørestol, indtil en læge ved seneste operation påpegede, at det lukker for blodtilførslen og forhindrer såropheling.

 

Efter sidste operation beholdte sygehuset Kamma i længere tid, indtil såret var helet bedre op.

- Det illustrerer jo, at der er et eller andet galt i samspillet mellem sygehuset og plejehjemmet. På sygehuset er der fast vagt til at sikre, at hun ikke piller i operationssåret, men på plejehjemmet, hvor hovedparten af efterbehandlingen foregår, er der ikke. Og så går det galt, siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.'

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kommunen vil ikke udtale sig

Ekstra Bladet har skrevet til Thisted Kommune og forelagt familiens og eksperternes bekymringer. Men kommunen vil ikke svare på spørgsmål om Kammas situation.

- Vi udtaler os ikke i den konkrete sag, skriver Lone Becker, direktør for Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen i Thisted kommune, til alle fremsendte spørgsmål.

Ekstra Bladet får således ikke svar på, hvorvidt kommunen og plejehjemmet har en oversigt over, hvor mange timer Kamma er spændt fast med stofsele.

Kommunen svarer heller ikke på, om de kan forstå de pårørendes og eksperternes bekymring, eller om der er noget, som de vil ændre, følge op på eller undersøge på baggrund af Kammas sag.

- Det er et forventeligt, men også meget beklageligt svar, siger pårørende Mette Hansen.

- Tiden går, og Kamma ligger stadig spændt fast og lider. Hvis vores klagesag skal behandles efter proceduren, kan der gå flere måneder, før vi får en afgørelsen. Det kan få fatale følger.

Generelt svar
Thisted Kommune skriver i stedet, hvordan de generelt håndterer brug af stofseler.

- Hvis der opstår situationer, hvor der bliver behov for indgriben i en persons egen bestemmelsesret (magtanvendelse), skal der altid foreligge faglig dokumentation og redegørelse, skriver direktør Lone Becker blandt andet.

- I ansøgningen skal der fremgå den ønskede tidsperiode samt borgers og pårørendes/værges kommentarer til magtanvendelsen, skriver hun også.

Kommunen beskriver således de akkurat samme lovkrav, som eksperterne lister op og netop tvivler på er overholdt i Kammas tilfælde. Blandt andet fordi dokumentation og tidsperiode ikke fremgår af den afgørelse, som kommunen har sendt til Kamma. 

Højt niveau
Ekstra Bladet har også spurgt kommunen om, hvorvidt Kammas sårbehandling har været god nok. Kamma måtte gennemgå seks operationer og har mistet hele sit ene ben, fordi personalet ikke kunne forhindre infektioner.

Også til dette svarer kommunen kun generelt.

- I Thisted Kommune mener vi, at vi generelt har et højt sygeplejefagligt niveau. Vi har sygeplejersker ansat på centrene. På Fyrglimt har vi en plejehjemslæge, der kommer til beboerne hver tirsdag.

- Vi tager kvalitet, sikkerhed, tryghed og tillid meget alvorligt. Det skal være trygt, sikkert og godt at få behandling i ældreplejen i Thisted Kommune, svarer Lone Becker, direktør for Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen.

Bekymringsbrev
Alzherimerforening har på baggrund af Kammas sag sendt brev til Thisted kommune, hvor de udtrykker bekymring.

- Vi har fået et langt tilbagesvar om, at de ikke kan udtale sig om enkeltstående sager, men at de vil kigge ind i dem. Vores pointe er, at en sag som denne ikke er enkeltstående, men udtryk for almene problemer, fortæller direktøren for foreningen, Nis Peter Nissen.

Brevet er også sendt til regionsformanden, Ulla Astman (S), eftersom foreningen for nylig har haft en anden grotesk sag i Nordjylland. Her døde en dement kvinde efter sult og tørst på hendes plejehjem.

Se også: Svigtet: Jette døde efter sult og tørst på plejehjem

Se også: Datter efter mors død: - Plejehjemspersonale løj

103 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere