Katastrofal start: Engell giver Holst EN chance mere

Carl Holsts håndtering af flymekanikersagen og eftervederlagssagen i løbet af sommeren har været katastrofal for hans start som minister. Engell giver ham en chance mere

Carl Holst skal træde varsomt det næste års tid - ellers risikerer han at få sparket, mener Hans Engell. Her svarer Løkke på pressens spørgsmål til sagen ved Venstres pressemøde i Billund.

For mange danskere er det største problem på sommerferien en rød krop på de sydeuropæiske strande. Men for den nyudnævnte forsvarsminister Carl Holst har problemerne været en anelse mere dramatiske.

Først skabte det ballade, da Carl Holst ikke ville udtale sig om det åbne brev, hvori nedslidte flymekanikere opfordrer regeringen til at indstille luftkrigen mod terrororganisationen IS. Og det blev endnu værre, da det kom frem, at forsvarsministeren ikke ville betale beløbet på 833.000 kroner, som han har fået efterløn fra Region Syddanmark, tilbage til den danske statskasse.

Torsdag aften frasagde Carl Holst sig en del af sin såkaldte efterløn.

Men ifølge Hans Engell har de to sager betydet, at den nye forsvarsministers start på livet på Christiansborg kun kan beskrives med et ord: Katastrofalt.

- Carl Holst har fået en så katastrofal start, at der ikke er plads til en eneste skævert det næste års tid. Han kan ikke ramme ved siden af skiven en eneste gang det næste år, for så bliver der stor ballade.

Dansk politik - 7. aug. 2015 - kl. 12:29 TV: Løkke fik også flere hundrede tusinde i 'efterløn'

- Han har tumlet rundet i manegen de første uger som forsvarsminister, og det er der ikke plads til længere. Nu skal han stramme sig an, og der er ikke plads til nye sager eller tvivlsomme politiske meldinger, siger Hans Engell til Ekstra Bladet.

Pas dit job
Derudover mener Ekstra Bladets politiske kommentator, at Carl Holst nu udelukkende skal fokusere på at passe sit job som forsvarsminister.

- Holst skal simpelthen passe sit arbejde fra morgen til aften, og han skal passe meget på med dagligt at komme forsvarspolitiske udmeldinger udelukkende for at snakke om noget andet.

Carl Holst. (Foto: Kaare Smith) Dansk politik - 7. aug. 2015 - kl. 11:03 Førende skatteekspert: Holst får skattesmæk, selvom han dropper efterløn

- Det er jo slet ikke hans kompetence pludselig at udtale sig om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet og nye milliarder til forsvaret. Det er Stats- og Udenrigsministeren, der klarer det, ligesom finansministeren skal indover, siger Hans Engell til Ekstra Bladet.

Men selv om Carl Holst har kvajet sig godt grundigt over sommeren, så mener Hans Engell ikke, at hans ministerpost er i fare. Dertil er forholdet til Lars Løkke for godt, ligesom brøleren ikke er stor nok.

DF er rasende
- Carl Holst har været tæt på Venstres top i mange år, så det får ingen betydning for forholdet mellem ham og Lars Løkke. De har kendt hinanden, siden de var børn, og sådan noget falder ikke på gulvet på grund af det her, vurderer Hans Engell.

Se også: Socialdemokrat lavede en 'Carl Holst': Modtog også dobbeltløn

Men selv om om Lars Løkke Rasmussen formentlig kan acceptere balladen om Carl Holst, så bliver han ikke fredet af de andre partier på Borgen. Tværtimod.

- Folketinget vil kaste sig over ham. Det her bliver ikke en gratis omgang i forhold til oppositionen og de andre partier, og især Dansk Folkeparti er rasende over sagen om eftervederlaget. De er blevet bestormet med henvendelse fra deres egne vælgere, så de er meget vrede over det her, siger Hans Engell.

Venstres gruppeformand Søren Gade bad Carl Holst om at gå til pressen med den seneste udvikling i sagen. Se Søren Gades forklaring her.

113 kommentarer
Vis kommentarer