Kendt USA-ekspert tog grueligt fejl: Undskyld!

Den ofte benyttede USA-ekspert Mads Fuglede er i gang med selvransagelse efter fejlskøn om Donald Trumps vinderchancer

Foto: Janus Engel
Foto: Janus Engel

Donald Trump har ikke en chance for at blive præsidentkandidat.

Det blev han.

Donald Trump kan ikke vinde over Hillary Clinton.

Det gjorde han.

De såkaldte USA-eksperter er gået grueligt galt i byen, når det kommer til Donald Trumps vinderchancer i kampen om at blive USA's 45. præsident. Nu slår Trump-tømmermændene hårdt i ekspertvældet, og TV2's faste USA-ekspert Mads Fuglede er gået i gang med selvransagelsen.

- Jeg har sagt, at jeg ikke kunne se for mig, at Trump kunne blive nomineret. Jeg har også sagt, at tallene viser, at han ikke kan vinde valget.

- Jeg er glad for at arbejde med det her, og synes også, at jeg er dygtig til det, men når man ikke fanger, at der er vrede nok i den hvide arbejderklasse til at rive hele huset ned, så skal man tænke, hvad fanden man så gør, siger Mads Fuglede til Ekstra Bladet.

Donald Trump vandt som bekendt præsidentvalget komfortabelt, og det var stik imod den skråsikre spådom hos TV2's faste kommentator under USA-valgene i 2008, 2012 og 2016.

Artiklen fortsætter under billedet

Her kan du se Trumps vindertale. Video: AP

Foto: AP Amerikansk valg 2016 - 10. nov. 2016 - kl. 10:06 Sådan kan Donalds Trumps nye regering se ud

Lektie-tur til USA
Ekstra Bladet og en række dagblade har også brugt Mads Fuglede gennem en årrække, når læserne skulle blive klogere på USA, og nu vil eksperten tage til USA for at lave lektier. Særligt det såkaldte rustbælte i det centrale USA skal nærstuderes, da det var her, at vælgerne særligt overraskede med støtte til Trump.

- Jeg har fejlbedømt Trump to gange, og jeg må finde ud af, hvordan det kunne ske. Så jeg har besluttet at tage en længere rejse rundt i USA og tale med folk, siger han.

- Hvis jeg skal være en ekspert, som jeg selv ville bruge, så bliver jeg nødt til at være i USA i en længere periode, og det skal ikke være en ferie i Key West. Det skal være i rustbæltet i et par måneder, siger Mads Fuglede.

Undskyld
Donald Trump har tordnet mod frihandel, Nato, Kina og immigranter under valgkampen. Samtidig er han kendt for at blive taget i at lyve utallige gange og sager om seksuelle krænkelser af kvinder klæber til ham.

Flere danskere har måske mærket usikkerheden i kroppen over en utilregnelig type i det hvide hus, som ikke vil garantere Danmark Nato-beskyttelse.

Se også: Nykredit: Trump skaber usikkerhed om Vestas' amerikanske marked

- Så bliver danskerne måske nervøse og rettet blikket mod eksperterne, hvor du og andre konkluderer, at Trump ikke har en chance. Er der behov for en undskyldning?

- Jeg er ikke for fin til at sige undskyld.

- Det, som jeg er mest ked af, er, at jeg ikke så, at han kunne vinde opstillingsprocessen, fordi der dengang var data i form af meningsmålinger, som viste, at han kunne gøre det.

- Jeg troede, at der ville komme en samlet modkandidat, som ville få de andres stemmer og slå Trump. Men da kandidater faldt fra, så gik nogle af stemmerne til Trump, og det er jeg flov over, at jeg ikke ville forstå data. Min mavefornemmelse svigtede mig, forklarer Mads Fulgede.

Grunden til fejlvurderingen skyldes, at USA-eksperten ikke forstod dybden af den kritiske understrøm i USA.

- Min analyse var, at den enorme utilfredshed, som vi også så tidligere med Tea Party-bevægelsen, så var det ikke nok til at vælge Trump, fordi der ikke var en eneste meningsmåling, der viste det.

- Jeg har brugt mange kræfter på at forstå, hvad der rør sig, siden der findes en kandidat, der hedder Trump. Det handler om at have en fornemmelse af, hvad man taler om ved middagsbordene, og det har jeg måske mistet lidt af det.

Politik - 10. nov. 2016 - kl. 10:26 Putin jubler over Trump-sejr

Komiske Ali
- Føler du dig som komiske Ali, der blev ved med at fornægte krigen i Irak?

- Det er et lidt for stærkt billede, for jeg benægter ikke fakta, men der er noget om det. Jeg har ingen fine fornemmelser, og derfor skriver jeg også om 'Min tid som komiske Ali' i BT, siger Mads Fuglede.

- Jeg har vurderet i mit indre, at Trump ikke kunne få det samme som Romney (tidligere præsidentkandidat, red.), og så er der jo et element af, at man ikke ser det, som sker.

Ekstra Bladet siger undskyld
Ekstra Bladet har også valgt at sige undskyld til læserne i dagens avis. Du kan læse undskyldningen her.

Mads Fuglede har tidligere været folketingskandidat for Venstre.

Foto: AP Amerikansk valg 2016 - 10. nov. 2016 - kl. 09:31 Hillary fik flere stemmer end præsident Trump

En anden såkaldt ekspert var endnu mere bombastisk i vurderingen af præsidentvalget. Morten Bay, der blandt andet står bag siden USAnu.dk og har udlagt teksten i Radio24syv mente slet ikke, at der var en valgkamp.

'Det sidste halvandet år har været fyldt med en af de mest dramatiske valgkampe i USAs historie. 'Drama' er det rigtige ord her, for det hele er nemlig en fiktion. Der har aldrig været nogen egentlig valgkamp'.

'Hillary Clinton har aldrig kunnet tabe, og Donald Trump har aldrig kunnet vinde. Alt det andet nonsens er medieskabt drama, skrev Morten Bay 30. oktober i år på siden Point of view international.

Morten Bay har boet i Los Angeles siden 2008 og været folketingskandidat for Det Radikale Venstre.

1 af 2 Mads Fuglede
2 af 2 Foto: Janus Engel
269 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere