Khader freder asylansøgeres diamantringe

Velhavende asylansøgere har langt mere gennemtænkte metoder til at skjule formuen end smykker, siger Naser Khader inden med med Inger Støjberg

Naser Khader har både krav og spørgsmål med til Inger Støjberg (Foto: POLFOTO)
Naser Khader har både krav og spørgsmål med til Inger Støjberg (Foto: POLFOTO)

Alright, så får I lov at beholde vielsesringe.

Nogenlunde sådan lød det, da Inger Støjberg i går foretog en kovending i sagen om asylansøgeres smykker.

Integrationsministeren annoncerede, at hun er klar til bløde op i forslaget om at tage smykkernes fra asylansøgere. Noget hun ellers tidligere har afvist.

Vil du tage min vielsesring? Se Støjbergs reaktion, da studieværten gik til hende.

Tyveri
Derfor har hun indkaldt Naser Khader fra De Konservative til et møde, hvor han skal give sine bud på, hvordan man kan sikre en fair behandling af flygtninge med smykker på sig.

Og fra Khader er meldingen klar: Uanset værdien, så er det aldrig okay at tage smykker fra folk.

- Det er jo tyveri, siger han og gentager de argumenter, han tidligere fremførte på Ekstra Bladet TV:

Se også: Støjberg åbner for ændring af smykkeforslag

- Hvor går din grænse så?

- Vi bruger udelukkelsesmetoden. Politiet skal have at vide, at de smykker folk normalt går med; vielsesringe, ringe, ure, halskæder, armbånd skal fredes uanset, hvad de koster.

- Det kan være en diamantring, man har arvet af mormor. Uanset, hvad den koster, skal man have lov at beholde det til.

- Skal man have det på, eller kan man have et lille smykkeskrin med?

- Det er det, jeg vil have præsiceret. Jeg har en masse spørgsmål, jeg vil stille. Hvad hvis man veksler formuen til smykker, hvordan forholder vi os til?

- Det er vigtigt, at vi ikke bare ligger opgaven hos politiet.

Birthe Rønn Hornbech var lagt fra imponeret, da Lard Løkke fredag aften holdt sin nytårstale (Foto: POLFOTO) Dansk politik - 2. jan. 2016 - kl. 17:03 Rønn: Jeg bliver stødt, når Løkke taler om godhed

Se også: Glædelig jul - mit juleønske er, at den medmenneskelige straksopbremsning stopper

- Du siger, man skal kunne beholde en diamantring. Sådan en kan jo være mange hundredetusind kroner værd?

- Vi kan ikke gå ind og sætte en pris. Har man en ring på, som man går rundt med og har arvet, jamen uanset hvad den koster. Hvis vi begynder at sætte pris på, så bliver det svært. Vi tager ikke folks ringe.

- Jeg kender kun én, der går med to Rolex ure. Det er Mads Christensen.

- Det er klart, at hvis man kommer med fem Rolex på hver håndled, så kan man sige, det går ikke.

Naser Khader påpeger, at de asylansøgere, som ønsker at skjule deres rigdom, har langt mere avancerede metoder, end at gå med dyre smykker.

Dansk politik - 18. dec. 2015 - kl. 13:55 Vært til Støjberg: Vil du tage min ring fra mig?

Se også: Støjberg: Smykkeforslag behøver ikke præcision

- Helt ærligt, folk er ikke dumme, de skjuler deres formuer før de kommer. Det gør de.

- Mine tidligere kolleger, der arbejder med flygtninge, fortæller, at folk ved, hvad de skal gøre. Det får de at vide af mennesskesmuglerne. 'Kom til Danmark med en plastik pose - gem dine ting i hos nogen du kender, eventuelt i nabolandet og hent det senere'. Så folk gør altmuligt for at omgå det. Vi har heller ikke styr på folks bankkonto.

Han mener derfor, at socialarbejdere i højere grad skal opfordres til at holde øje med sociale bedragere.

- Hvis de finder ud af, at en asylansøger han en skjult formue, så skal det anmeldes.

Inger Støjberg står på mål for hård kritik af Danmarks asylpolitik i Washington Post. VisitDenmark frygter dog ikke for turismen. (Foto: Jens Dresling) Dansk politik - 18. dec. 2015 - kl. 12:54 Støjberg i shitstorm: Her svarer hun igen

Naser Khader mødes med Inger Støjberg inden 13. januar, hvor lovforlsaget behandles i Folketingssalen.

66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere