Khader: Putin sætter Vesten skakmat

Med gårsdagens bombeangreb vil Putin signalere, at det er ham, der har magten i forhold til Syrien, mener Naser Khader (K)

Se luftangrebet i Talbiseh i Syrien 30. september. (Foto: AP)

Putin vil vise, at det er ham, der har magten, og derfor tog han initiativ til gårsdagens bombeangreb mod Syrien.

Det mener Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, som slår fast, at angrebet ikke var rettet mod områder, hvor Islamisk Stat holder til.

- Putin ved, at folk vil bifalde det, når han siger, at angrebet er rettet mod Islamist Stat. Men bombadementerne foregik uden for kalifatet og Islamisk Stat er slet ikke til stede i de områder, hvor han angreb. Hvis han virkelig ville ramme Islamisk stat, ville han i stedet gå efter hovedstaden Raqqa i Østsyrien, siger Naser Khader.

Amatøroptagelser viser et muligt russisk angreb i Talbiseh i Homs-provinsen onsdag. Der var tale om de første russiske luftangreb i Syrien. (Foto: AP) Krig & katastrofer - 1. okt. 2015 - kl. 05:13 Medie: Rusland bomber USA-trænede oprørere

Putin har magten
Ruslands initiativ til luftangrebet mod Syrien skyldes ifølge Naser Khader, at Putin vil signalere, at det er ham, der har magten.

- Putin sætter Vesten og Obama skakmat, når han tager det her initiativ i forhold til Syrien. Han vil vise, at et er ham, der styrer den nye verdensorden, og at Obama ingen betydning har, siger Naser Khader og tilføjer, at Obamas svaghed har styrket Putin:

- Obama reagerer ofte for sent, og derfor får Putin gang på gang initiativretten.

Se også: USA og Rusland vil holde møde om Syrien

Putin frygter Iran
I ledtog med embedsmænd fra USA og Frankrig mener Naser Khader, at Ruslands mål med luftangrebet har været at angribe moderate modstandere af Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Al-Assad er Putins allierede, og for ham er det altafgørende at regimet fortsætter, mener Khader.

- Det handler om at have kontrol med de områder, hvor Assad er stærkest og sikre al-Assads magt ved at bombadere dem, der truer ham allermest. For Putin er alle, der er imod al-Assad, per definition terrorister, siger Khader.

Desuden mener han, at angrebet mod Syrien også kan ses som et forsøg på at mindske Irans indflydelse i området:

- Iranerne lavede en aftale med vesten, atomaftalen, og en del af den aftale var at lade iranerne blive stormagt i området. Putin er derfor bange for, at iranerne får for meget magt i Syrien, siger Naser Khader.

Foto: AP Krig & katastrofer - 30. sep. 2015 - kl. 21:47 Rusland: Vi har ramt otte islamistiske mål i Syrien

S: Et dystert billede
Ifølge Socialdemokraternes udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er tanken om, at bombeangrebet havde til formål at holde al-Assad på magten en noget dyster tanke.

Men han mener, at det er for tidligt at sige, hvad der præcis lå til grund for angrebet.

- Man kan vælge at se det fra en optimistisk eller en pessismistisk vinkel. På den ene side er det godt, at Rusland prøver at engagere sig i krigen mod Islamisk Stat, navnlig i det omfang deres indsats er koordineret med USA’s indsats, så de på den måde er på samme side i konflikten, siger Nick Hækkerup.

- Den mere pessimistiske tankegang er Ruslands egen interesse i at holde al-Assad på magten, som jo er et noget mere dystert perspektiv, siger han.

Ruslands stærke mand spiller igen med musklerne. Nu er det Syrien, der står for skud (Foto: AP) Krig & katastrofer - 30. sep. 2015 - kl. 15:02 Nu smider russerne bomber i Syrien

1 af 2 (Polfoto)
2 af 2 (Foto: AP)
187 kommentarer
Vis kommentarer