Klager over specialundervisning voksede med 100 sidste år

Antallet af klager over specialundervisning steg med 26 procent i 2016 sammenlignet med året forinden

Der blev klaget langt mere over kommuners afgørelser om specialundervisning i 2016 end året før.

Det viser den seneste rapport fra Klagenævnet for Specialundervisning.

I alt klagede 365 borgere sidste år. Det er en stigning på 26 procent i forhold til 2015.

Der blev også ændret flere af kommunernes afgørelser sammenlignet med året forinden. Her ændrede nævnet afgørelserne i hver fjerde klagesag.

De 18 klagesager om ordblindhed trækker dog statistikken væsentligt op. Her ændrede nævnet kommunens afgørelse i 60 procent af sagerne.

Samtidig viser årsrapporten, at der er mange sager med formelle fejl. I syv ud af ti klagesager fandt nævnet fejl i 2016. Det er dog et fald sammenlignet med året forinden.

- De typiske fejl er mangelfulde begrundelser i afgørelserne, eller at afgørelsen slet ikke er begrundet, skriver klagenævnet.

Derfor laver det nu skabeloner med eksempler på afgørelser, som opfylder kravene til en begrundelse og klagevejledning.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere