Annonce:
Annonce:

Klapper i om sexisme-mørklægning

Radikal Ungdom har valgt ikke at følge moderpartiets eksempel og fremlægge sexisme-rapport

Ekstra Bladet var til stede til Radikale Venstres sommergruppemøde for at spørge ind til mørklægningen af sexisme i deres geledder.
Annonce:
Følg Politik

Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, klapper helt i, når snakken falder på Radikal Ungdoms mørklægning af sexisme i deres geledder.

Det står klart, efter Ekstra Bladet udbad sig svar fra den politiske leder på Radikale Venstres sommergruppemøde.

Sofie Carsten Nielsen vil ikke forholde sig til, at Radikale Venstres eget ungdomsparti ikke har fremlagt deres rapport fra Kvinfo, der har undersøgt sexisme i Radikal Ungdom.

- Det har vi selv gjort i Radikale Venstre. Jeg ved ikke, hvad Radikal Ungdoms politik er. Det må du spørge Radikal Ungdom om, sagde Sofie Carsten Nielsen, da hun blev spurgt til, om Radikal Ungdom ikke burde fremlægge rapporten, og dermed følge Radikale Venstres eget eksempel.

Annonce:

Tilbage i marts skrev den politiske leder ellers et længere indlæg på facebook omkring sexisme i Radikal Venstre. Indlægget kom efter, at partiet selv havde offentliggjort deres egen Kvinfo-rapport. Her skrev Sofie Carsten Nielsen:

'Lige så hårdt og forfærdeligt det har været at se de mange vidnesbyrd, lige så afgørende har det været at få frem.'

Rapporten om Radikal Ungdom er betalt af Radikal Venstre, og sendt ud til ungdomspartiets medlemmer.

Radikale Venstre præsenterede på pressemødet et større udspil for folkeskolen, der skal afvikle folkeskolereformen. Foto Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Radikale Venstre præsenterede på pressemødet et større udspil for folkeskolen, der skal afvikle folkeskolereformen. Foto Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tvunget til seksuelle handlinger.
Den stadig hemmeligholdte rapport konkluderer, at flere af ungdomsmedlemmerne har været udsat for uønskede kommentarer og berøring. 15 procent af respondenterne er blevet udsat for det, Kvinfo definerer som seksuel tvang. Det kunne for eksempel være at blive holdt fast eller gramset på mod deres vilje.

En del medlemmer er også blevet udsat for alvorligere overgreb. Ti af respondenterne er blevet tvunget til seksuelle handlinger, og fem af respondenterne har oplevet et forsøg på at tvinge dem til en seksuel handling.

Annonce:

I 16 % af tilfældene er medlemmer af ungdomspartiet blevet udsat for chikane, uønskede berøringer eller seksuel tvang af et medlem af Radikale Venstre.

Rapporten konkluderer også, at den sexistiske kultur i Radikal Ungdom i høj grad er et produkt af kulturen i moderpartiet. Sofie Carsten Nielsen sætter sin lid til, at samtale og partiet samværdspolitik kan være med til at ændre kulturen.

Kommer I til at ændre på, hvor meget I vil deltage til møder og fester hos Radikal Ungdom, for at undgå de her krænkelser?

- Vi har fået en samværdspolitik, så vi har nogle rammer og retningslinjer. Jeg kan jo ikke styre, hvad hvert medlem af Radikale Venstre gør. Det kommer jeg heller ikke til at kunne. Men det er helt tydeligt, at den her diskussion, skal vi have i alle led af partiet, sagde Sofie Carsten Nielsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: