Knallert-kørekort til 15-årige: Her er 17. valgdag

Trætte vælgere, stort politiopbud til Folkemøde og et blåt knallert-forslag. Her er et overblik over nogle af valghistorierne fra valgkampens dag nummer 17

Venstre vil gøre det lovligt at køre knallert for 15-årige (Arkivfoto: Lars Skaaning)
Venstre vil gøre det lovligt at køre knallert for 15-årige (Arkivfoto: Lars Skaaning)

Den sidste weekend inden valget banker på døren, og det er tid til at skabe sig et overblik over nogle af de valg-historier, vi bragte her på Ekstra Bladet i løbet af valgkampens dag nummer 17.

Venstres knallertudspil
Mens Socialdemokraterne i dag fortalte om, at de vil have et landsdækkende dyrepoliti, var Venstre i en lidt anden boldgade. De forslog blandt andet i et udspil, der hedder 'Flere danske job i hele Danmark', at man må køre hurtigere på landeveje, motortrafikveje og motorveje.

Det var dog ikke det eneste, de foreslog. De fremlagde også et forslag om at sænke alderen for, at man må tage knallertkørekort til 15 år og motorcykelkørekort til 16 år.

Trafikforsker Niels Agerholm er dog ikke positivt stemt:

- Der er ingen tvivl om, at det bliver et blodbad. Det er noget rigtig skidt, siger han.

Du kan læse mere om den historie her, her og her.

Trætte vælgere hader mudder
Ekstra Bladets valgbus er taget på valgfart ude i sommerlandet, og her mødte vi i dag en række danskere, som er godt og grundigt trætte.

Ikke nødvendigvis trætte af valgkampen, men trætte af al den mudderkastning, der bliver smidt frem og tilbage politikerne imellem.

- I stedet for at skændes om, hvem der fik os ud af finanskrisen, så se dog fremad, lyder det for eksempel fra 22-årige Julie fra Herning.

Du kan læse hele historien, se tv og deltage i debatten her.

Ligestilling uden mænd
Ekstra Bladet kunne i valgets begyndelse berette om en debat på Fyn, som skulle afholdes i anledningen af 100-året for kvinders stemmeret til Folketinget.

Debatten skulle handle om ligestilling, men mænd måtte bare ikke være med. Det måtte Liberal Alliances kandidat Anders Kirkeby sande, da han blev nægtet adgang til paneldebatten.

Siden lovede arrangørerne, Frit Forum Odense, at se på, om det ikke var en misforståelse.

Ekstra Bladet ringede i dag til parterne for at høre, om manden så fik lov til at komme med. Det gjorde han ikke.

Du kan læse mere om den historie her.

Politiets folkemøde
Politihunde sniffede rundt på Bornholm i dag, inden statsminister Helle Thorning-Schmidt skulle holde tale. Politiopbuddet er dog ingenting i forhold til det, som vil være til stede i morgen.

Der kommer den hollandske politiker Geert Wilders til øen. Han er kendt for at være en stor kritiker af islam og for at foreslå, at Koranen skulle forbydes i landet.

Politistyrken er derfor ekstra stor i morgen, fordi det frygtes, at nogen kunne finde på at gøre politikeren ondt.

Du kan læse mere om den historie her.

'Her er polakkerne velkomne'
Et af de helt store emner i valgkampen har været at skabe vækst og flere jobs for danskerne. I Herning er man dog glad for, at polske arbejdere kommer til og giver en hånd med. Så længe det er under danske lønforhold.

LO-næstformand og formand for Metal i Herning-Ikast siger:

- Vi kan ikke stoppe polakkerne i at komme her op og arbejde. Men vi kan sikre, at de får en ordentlig løn.

Den udmelding gav anledning til en debat i Ekstra Bladets valgbus mellem Socialdemokraternes Mogens Jensen og Liberal Alliances Leif Mikkelsen.

Du kan læse om debatten og se den her.

47 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere