Annonce:
Annonce:

Københavnsk DSU-formand: Fjern Frank fra posterne

Frank Jensen skal have frataget sine poster som næstformand og spidskandidat for Socialdemokratiet, mener formand for DSU i København

Denne weekends historier om Frank Jensens krænkelser er ikke første gang, Københavns borgmester har ramt forsiderne på grund af anklager om befamlinger.
Annonce:
Følg Politik

Tilliden til Frank Jensen er brudt, og Socialdemokratiet bør nu fjerne ham fra posterne som næstformand og spidskandidat for partiet.

Sådan lyder den klare udmelding fra formanden i Socialdemokratisk Ungdom i København Cecilie Sværke Priess i Jyllands-Posten.

DSU-formanden støtter op om Maria Gudme, der stod frem med sin historie om Frank Jensen, og lægger pres på den Socialdemokratiske ledelse med en appel om at tage historien seriøst i stedet for at beskytte den fremtrædende politiker.

- Som formand for DSU København vil jeg gerne sige, at tilliden til ham som næstformand for socialdemokratiet er brudt, og for mig personligt har jeg også svært ved at se, at han skulle stå i spidsen for socialdemokratiet ved kommunalvalget næste år med den adfærd, siger hun til Jyllands-Posten.

Krisemøde om krænkelser: Frank Jensen skal forklare sig

Annonce:

Efter en julefrokost i 2011 blev Frank Jensen også anklaget for krænkende adfærd. Det fik ham i starten af det nye år til at beklage.

Opgør med krænkelser
Socialdemokratiet skal nu vise, at man tager sager som denne seriøst, lyder appellen fra Cecilie Sværke Priess, der ikke mener man skal beskytte Frank Jensen, blot fordi han er en fremtræden politiker.

Hun peger på situationen i Radikale Venstre, hvor hun beskriver, at det ser ud til at man har vægtet at beskytte Morten Østergaard højere end hensynet til de kvinder, som har klaget over seksuel chikane.

DSU-formanden beskriver, at hendes kærlighed til partiet er intakt, men at det kræver en ledelse, der tager et opgør med krænkelser.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Cecilie Sværke Priess.

Sådan forholder Frederik Vad Nielsen, forbundsformand for DSU, sig:

- Cecilie Sværke Priess melder klart ud, at man bør fjerne Frank Jensen fra sine poster som næstformand og spidskandidat. Er du enig?

- Jeg har stor respekt for Cecilie, men jeg går som forbundsformand i DSU ikke ind i diskussioner om, hvem der skal være næstformand i Socialdemokraiet. Socialdemokratiet blander sig ikke i, hvem der er formand i DSU, og det gør jeg heller ikke overfor dem.

- Cecilie arbejder med de her mennesker til dagligt i København, og derfor må hun selvfølgelig sige, hvad hun vil. Jeg kan bare ikke sige det samme.

- Så hvis sagerne bliver afsluttet, og Frank Jensen stadig har posterne som spidskandidat i København og næstformand.. Så indfinder du dig altså med den beslutning?

- Socialdemokratiet bliver nødt til at beslutte sig for, hvad Socialdemokratiet skal gøre. Vi har jo selv haft nogle sager i DSU gennem årene. Jeg ville blive rigtig ked af det og rigtig såret, hvis Socialdemokratiet havde blandet sig i, hvordan vi havde håndteret dem.

- Hvis man så ikke går ind og fjerner Frank Jensen fra de her poster som konsekvens, mener du så, at man tager opgøret med krænkelser seriøst i Socialdemokratiet?

- Det er et godt spørgsmål. I Socialdemokratiet skal der fremadrettet arbejdes sindssygt meget med, hvordan man skaber et miljø, hvor der ikke kommer krænkelser.  Hvad der skal være konsekvenser for enkelte personer, der i fortiden har gjort noget, det må Socialdemokratiet finde ud af. Det er simpelthen ikke mit bord.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: