Kollerup afviser indgreb på boligmarkedet

Simon Kollerup (S) afviser at stramme adgang til afdragsfri lån, som risikoråd har anbefalet

Kollerup afviser indgreb på boligmarkedet

Simon Kollerup lytter til dette råd fra Det Økonomiske Råd.

Det Systemiske Risikoråd har tirsdag indstillet til regeringen, at den strammer mulighederne for at få et afdragsfrit lån i forbindelse med et boligkøb. Men det afviser regeringen, oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Risikorådet begrunder henstillingen med, at 'robustheden' bør forbedres hos de mest gældsatte boligejere. Det skal klæde dem bedre på mod blandt andet højere renter eller faldende priser.

Men erhvervsministeren skriver, at regeringen i højere grad lytter til Det Økonomiske Råd, der er også kaldes de økonomiske vismænd, som har frarådet et indgreb.

Det oplyser han i et skriftligt svar.

- Regeringen har en forventning om – på lige fod med de økonomiske vismænd – at priserne dæmpes igen på grund af genåbningen af samfundet og forventningen om stigende renter, skriver han.

- Derfor har vi ikke planer om et indgreb på boligmarkedet.

- Vi skal også huske på, at der de senere år er strammet op. Det gælder både med henhold til udbetalingskrav og adgangen til de mest risikable lån.

Samtidig angiver erhvervsministeren, at et indgreb kan få store omkostninger for potentielle købere, som en årsag til at fare med lempe.

- Jeg er meget bevidst om, at indgreb kan have konsekvenser for dem, der drømmer om at komme ind på boligmarkedet, skriver han.

- Det er vigtigt, at vi har et sundt boligmarked, der ikke udvikler sig til en overophedning, og derfor skal vi altid holde øje med udviklingen på boligmarkedet.

FAKTA: Risikoovervåger kan foreslå indgreb i boligmarked

Boligmarkedet har været brandvarmt den seneste tid, hvor priserne - særligt i storbyerne - er steget gevaldigt.

Udviklingen er ikke gået forbi næsen på Det Systemiske Risikoråd, der er statens finansielle risikoovervåger.

I marts flagede rådet for, at der formentlig ville komme en henstilling om et indgreb ved det næste møde, der fandt sted mandag. Tirsdag anbefalede rådet, at regeringen strammer adgangen til afdragsfrie lån.

Her kan du blive klogere på rådet og dets arbejde:

* Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 i kølvandet af finanskrisen, som ramte i 2008.

* Det holder øje med mulige finansielle risici og skal være med til at undgå, at nye kriser rammer Danmark.

* Rådet kommer med udtalelser af forskellig styrke. Det kan være i form af en observation, en advarsel eller en henstilling.

* Henstillingen er et konkret forslag om et initiativ, der kan være med til at løse den trussel, rådet mener at have set.

* Rådet er rådgivende. Det er derfor ikke sikkert, at politikerne vælger at følge det forslag, der kommer.

* Hvis ikke det er tilfældet, skal rådet senest tre måneder efter have modtaget et svar på, hvorfor det ikke er tilfældet.

* Rådet består af repræsentanter for Nationalbanken, Finanstilsynet, flere ministerier og tre uafhængige eksperter.

* Medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for op til fire år ad gangen. De kan vælges flere gange.

* Formandsposten sidder formanden for Nationalbankens direktion på. Det er lige nu Lars Rohde.

Kilder: Det Systemiske Risikoråd.

OVERBLIK: Sådan kan der gribes ind på boligmarkedet

I marts udtrykte Det Systemiske Risikoråd - statens finansielle risikoovervåger - bekymring for udviklingen på boligmarkedet.

Regeringen kan sandsynligvis se frem til en opfordring til at gribe ind over for udviklingen. Det varslede rådet tilbage i marts, og tirsdag kommer det med en udmelding.

Men hvad kan et potentielt indgreb være? Se her, hvad der tidligere er foreslået:

* Udbetalingskrav.

Et af de steder, der kan skrues, er udbetalingskravet ved boligkøb, som blev indført i 2015.

Det betyder, at der skal lægges mindst fem procent af købesummen i udbetaling, når man køber en bolig.

Du skal altså minimum have 100.000 kroner til udbetaling, hvis du vil købe et hus til to millioner kroner.

Ændres det til for eksempel ti procent, skal der i udbetaling til samme bolig i stedet lægges 200.000 kroner.

I en analyse i maj pegede Nationalbanken netop på udbetalingskravet som et af de tiltag, der bør overvejes.

Kravet er ifølge banken lavt sammenlignet med i andre nordiske lande, og samtidig låner de fleste førstegangskøbere helt op til grænsen.

* Afdragsfrihed.

Et andet sted, der kan sættes ind, er over for den såkaldte afdragsfrihed.

Det er lån, hvor man i perioder ikke betaler af på gælden, men kun betaler rente og bidragssats.

Det er også et sted, Nationalbanken har peget på, der kan sættes ind over for de højt gældsatte boligejere.

De afdragsfrie realkreditlån blev tilladt i 2003, og udbredelsen steg støt op til finanskrisen. Efter en årrække med fald er de igen stigende.

* Rentefradrag.

Et tredje sted, hvor man kan gribe ind, er rentefradraget, som betyder, du skal betale mindre i skat, hvis du betaler renter på en gæld.

Det har professor i finansiering Jesper Rangvid, Copenhagen Business School, peger på som et muligt sted at regulere.

Renten på realkreditlån, der kan finansiere op til 80 procent af pengene til købet af en ejerbolig, er i øjeblikket meget lav.

Det betyder ifølge professoren, at der ikke gives store fradrag, og at der derfor kan ændres med relativt små konsekvenser.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

FAKTA: Risikoovervåger kan foreslå indgreb i boligmarked

Boligmarkedet har været brandvarmt den seneste tid, hvor priserne - særligt i storbyerne - er steget gevaldigt.

Udviklingen er ikke gået forbi næsen på Det Systemiske Risikoråd, der er statens finansielle risikoovervåger.

I marts flagede rådet for, at der formentlig ville komme en henstilling om et indgreb ved det næste møde, der fandt sted mandag. Tirsdag anbefalede rådet, at regeringen strammer adgangen til afdragsfrie lån.

Her kan du blive klogere på rådet og dets arbejde:

* Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 i kølvandet af finanskrisen, som ramte i 2008.

* Det holder øje med mulige finansielle risici og skal være med til at undgå, at nye kriser rammer Danmark.

* Rådet kommer med udtalelser af forskellig styrke. Det kan være i form af en observation, en advarsel eller en henstilling.

* Henstillingen er et konkret forslag om et initiativ, der kan være med til at løse den trussel, rådet mener at have set.

* Rådet er rådgivende. Det er derfor ikke sikkert, at politikerne vælger at følge det forslag, der kommer.

* Hvis ikke det er tilfældet, skal rådet senest tre måneder efter have modtaget et svar på, hvorfor det ikke er tilfældet.

* Rådet består af repræsentanter for Nationalbanken, Finanstilsynet, flere ministerier og tre uafhængige eksperter.

* Medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for op til fire år ad gangen. De kan vælges flere gange.

* Formandsposten sidder formanden for Nationalbankens direktion på. Det er lige nu Lars Rohde.

Kilder: Det Systemiske Risikoråd.