Det er tid til, at forsvarsminister Carl Holst får benene ned fra havestolen.
Sådan lyder den klokkeklare opfordring fra formændene for Forsvarets ansatte.
Baggrunden er den, at Carl Holst stadig ikke har udtalt sig om det åbne brev, hvori nedslidte flymekanikere opfordrer regeringen til at indstille luftkrigen mod terrororganisationen IS.
- Jeg ved, han holder sommerferie nu. Men jeg synes, forsvarsminister snart må komme ud af busken og komme med en udtalelse.
- Han har et embedsmandsværk, han kan sætte i gang. Det er påfaldende, der ikke er kommet noget fra ham, lyder det fra Jesper K. Hansen, formand den største faglige organisation i Forsvaret, CS (Centralforeningen for Stampersonel).
Forsvaret bløder: Se de pinlige sager
F-16-mekanikere i Irak: Træk os ud af krigen mod IS
Dobbeltløn
Endnu mere harsk i kritikken er formanden for HKKF (Hærens Konstabel- og Korporalforening), Flemming Vinther.
- Når man i forvejen er lidt frustreret over, at han er så fraværende i vigtige forsvarspolitiske debatter, springer det i øjnene, at Carl Holst åbenbart har overskud nok til at mene noget om sin egen efterlønssag. Når han kan det, er han i hvert fald ikke på ferie i Timbuktu i Mali, men er til at få fat i, siger han til Avisen.dk.
Minister får 800.000 for at kvitte jobbet: I orden
Grådige politikere skovler ind: Vi følger bare reglerne
Carl Holst går i Papes fodspor
Han er også fortørnet over, at Carl Holst ikke har udtalt sig om lukningen af Irak-kommissionen og den tolke-aftale fra 2013, som i ugens løb har mødt fornyet kritik, fordi en tidligere tolk for de danske styrker i Afghanistan ikke kan få visum til Danmark.
- Jeg ved godt, at det er et nyt område, og at Carl Holst måske stadig øver sig i, hvordan man staver til militær, men han er altså minister og har været det i et stykke tid nu. Og vi har bare intet hørt fra ham. INTET. Jeg er irriteret over, at vi ikke har en minister, der lægger en kurs her, for det er vel en ministers fornemste opgave, lyder det fra Flemming Vinther over for netmediet.
- Jesper K. Hansen, er det ikke okay at Carl Holst holder sin ferie?
- Jo, selvfølgelig. Men det her er vigtigt for alle. Når der har været så stor polemik omkring det her, så synes jeg, det er vigtigt, at ministeren har en holdning.
- At være fuldstændig usynlig i hele det her, synes jeg er meget, meget underligt og usædvanligt.
- Venstre forsvarsordfører har så sent som i dag meldt ud, at Venstre er klar til at finde flere penge til Forsvaret. Det er vel fair nok, at ordføreren tager sig af opgaven her i sommerferien?
- Det er er rigtigt, og det hilser jeg velkommen. Men det er ikke det ærinde, jeg er ude i. De kan hælde nok så mange penge ned over Forsvaret nu. Det hjælper ikke på den situation vi sidder i pt. Det gør ikke at vi kan sende flymekanikere til Kuwait. Det er en helt ekstraordinær opgave, vi har lige nu.
- Der kommer ikke flere teknikere ud af den løsning på kort sigt.
Ny Venstre-melding: Åbner for nye penge til Forsvaret
Derfor vil Venstre lade IS slippe for danske bomber
Forsvarsministeriet oplyser lørdag eftermiddag, at Carl Holst stadig er på ferie og derfor ikke udtaler sig.