Kometkarriere i Venstre: Får ny post

Partierne er i færd med at udpege de næste statsrevisorer, og Venstre peger nu på kvinde med kometkarriere

Tidligere gruppeformand Søren Gade mellem Karen Ellemann-Jensen (tv), der overtager posten fra ham, og Britt Bager (th), der er ny politisk ordfører og statsrevisor. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Tidligere gruppeformand Søren Gade mellem Karen Ellemann-Jensen (tv), der overtager posten fra ham, og Britt Bager (th), der er ny politisk ordfører og statsrevisor. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Politisk ordfører Britt Bager (V) bliver udpeget som ny statsrevisor for Venstre, når de nuværende statsrevisorers periode udløber til oktober.

Det oplyser gruppeformand Karen Ellemann (V) kort tid efter, at den 41-årige Britt Bager blev politisk ordfører i Venstre tidligere i maj.

Partiets nuværende statsrevisor er tidligere gruppeformand Søren Gade. Men han forlader dansk politik næste år, fordi han vil forsøge at blive valgt til EU-Parlamentet.

Det er gået nærmest uhørt hurtigt for Britt Bager, siden hun valgte at træde ind i politik ved Folketingsvalget for tre år siden.

Hun førte valgkamp, mens hun var på barsel, og hun gik ind ad portene på Christiansborg som folkevalgt med en otte måneder gammel søn på armen.

Hun har ifølge politiske kommentatorer haft 'en lynkarriere' og bliver kaldt 'en komet i dansk politik'.

Statsrevisorerne er en uafhængig institution under Folketinget. Deres opgave er at overvåge, at statens penge bruges, som Folketinget har aftalt.

De seks statsrevisorer udpeges som udgangspunkt af Folketingets seks største partier. Men der kan godt indgås aftaler partierne imellem som betyder, at mindre partier også får en statsrevisor.

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere