Kommentator: Lykketoft var en stærk finansminister

Mogens Lykketoft (S) genopstiller ikke ved næste valg. Han tilhørte en lille elite, fortæller kommentator

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

Der er ikke mange, der har spillet en så betydelig rolle for sit parti, som den tidligere socialdemokratiske formand Mogens Lykketoft.

Sådan siger Thomas Larsen, der er politisk kommentator hos Berlingske og i 2003 skrev bogen "Lykketoft". Den 70-årige Mogens Lykketoft har søndag meldt sit farvel til dansk politik.

- Det er en af de helt store kæmper, der trækker sig tilbage. Der er ikke mange politikere, der har haft så stor betydning for samfundsudviklingen som Mogens Lykketoft, siger kommentatoren.

På Socialdemokraternes kongres i Aalborg meddelte Mogens Lykketoft søndag, at han ikke genopstiller til Folketinget for 13. gang. Mogens Lykketoft har en lang politisk karriere bag sig, og han har været medlem af Folketinget i 35 år.

Sammen med Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen og Ritt Bjerregaard har han i Socialdemokratiet været kendt som en del af de såkaldte fantastiske fire, der alle har sat et særligt præg i dansk politik.

Thomas Larsen lægger også vægt på, at Mogens Lykketoft har tilhørt en lille elite med sin dybe indsigt i økonomi.

- Storhedstiden var, da han var finansminister i 1990'erne. Når man ser tilbage på de stærkeste finansministre, der nogensinde har været i den røde bygning, så vil man udpege Lykketoft som en af de allerstærkeste og mest kompetente.

- Jeg tror, der er udbredt enighed om blandt fagøkonomer, at de reformer, han gennemførte i 1990'erne, var meget vellykkede i forhold til at lave en stærk og holdbar økonomisk politik, siger kommentatoren.

Mogens Lykketoft har desuden været skatteminister og udenrigsminister. Derudover har han været formand for Folketinget og politisk ordfører i Socialdemokratiet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?