Annonce:
Annonce:

Kommission: Barbara Bertelsen har forsømt sit embede

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kommer Minkkommissionen med en skarp kritik af departementschef Barbara Bertelsen, som kan få et juridisk efterspil

Rapporten ankom torsdag klokken 11.
Annonce:
Følg Politik

Statsministeriet departementschef, Barbara Bertelsen, har begået 'tjenesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar.'

Sådan står der i Minkkommissionens rapport, som lige er blevet afleveret til Granskningsudvalget ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger står der direkte i rapporten:

'Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.'

Minkkommissionen kan ikke selv beslutte, hvorvidt der skal føres en tjenestemandssag mod embedsmænd.

Annonce:

Departmentschefer på stribe i problemer
Den vurderer ligeledes, at der også at grundlag for, at det offentlige søger at drage departementscheferne i Fødevare- og Justitsministeriet til ansvar.

Der er tale om Henrik Studsgaard fra Fødevareministeriet og Johan Legarth fra Justitsministeriet. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan også Rigspolitichef Thorkild Fogde drages til ansvar.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger mener kommissionen, at i alt 10 embedsfolk kan drages til ansvar.

Regeringen og statsminister Mette Frederiksen har gennem hele forløbet sagt, at de ikke blev gjort opmærksomme på, at der ikke var lovhjemmel til at slå alle mink ned, da beslutningen blev truffet på et møde i Koordinationsudvalget 3. november 2020.

Opgaven med at advare ligger hos embedsværket og ikke mindst de departementschefer, der er øverst ansvarlige for at rådgive deres ministre.

Det er en stor diskussion, om ministrene og ikke mindst Mette Frederiksen burde have været langt mere opsøgende i forhold til at sikre sig, at der var lov på plads til en så vidtrækkende beslutning.

Annonce:

Barbaras hovedrolle
Barbara Bertelsens sms'er har vakt en masse opsigt, da de viste, at hun har lagt pres på andre ministerier.

Især under pressemødet, hvor regeringen slog alle mink ned, lagde hun pres på.

Her sendte hun en sms til Per Okkels, departementschef i Sundhedsministeriet, da hun følte, at Kåre Mølbak, faglig direktør i SSI, ikke støttede regeringens beslutning i en tilfredsstillende grad.

'Fuck!!! Han er ved at hive tæppet væk under os,' skrev hun og kaldte Mølbak for en 'fej kujon'.

Læs Ekstra Bladets portræt af Barbara Bertelsen her.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: