De to må ikke kramme: Kommune forbyder kram

I Hørsholm bør politikere og embedsmænd ikke kramme hinanden, fastslår kommunens borgmester. Mandekrammet er mere uvist

Borgmester Morten Slotved (K) og kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon må ikke kramme hinanden ifølge en opfordring fra kommunens økonomiudvalg. Foto: Søren Hald
Borgmester Morten Slotved (K) og kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon må ikke kramme hinanden ifølge en opfordring fra kommunens økonomiudvalg. Foto: Søren Hald

Politikere og embedsmænd i Hørsholm Kommune bør ikke kramme hinanden.

Det har kommunens borgmester, Morten Slotved (K), gjort klart over for kommunens øvrige politikere skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Der er en signalværdi i det, hvis politikere og embedsmænd er for gode venner. Kommunen er en arbejdsplads, og vi befinder os i professionelle situationer.

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi har nogle retningslinjer, som sikrer, at der er forskel på politikere og kommunens administration. Jeg har heller ikke hørt om andre arbejdspladser, hvor folk render rundt og krammer, siger borgmesteren til avisen.

Han tilføjer, at kommunens 'krammepolitik' ikke er affødt af episoder med grænseoverskridende adfærd, og det er alene signalet.

- Det giver et forkert signal, og det gør du heller ikke på din arbejdsplads, siger Morten Slotved til Ekstra Bladet.

- Nej, men der er dog ikke nogen regler for krammere her på Ekstra Bladet.

- Vi havde en diskussionen af det i økonomiudvalget for nogle år siden, og hvis det er det signal, som vi sender, så opfordrer vi alle politikere til ikke at kramme embedsmænd, fortæller borgmesteren.

- Hvad studsede folk over?

- Det var oplevelsen blandt politikere, at det var akavet at gå rundt og give kram til flere direktører og ledende embedsmænd.

- Det lyder da som om, at I har krammet exceptionelt meget i Hørsholm?

- Det ved jeg ikke, men der var politikere der påtalte signalet, som vi sender, når vi krammer.

- Var du en af dem, som gik rundt og krammede?

- Nej, det kan jeg love dig for, og det var heller ikke mig, som det blev påtalt i forhold til, men de henvender sig til mig, som øverst politiske leder og spørger, hvad der foregår.

- Der foregår vel ikke noget. Det er vel bare et kram?

- Ja, det håber jeg. Det er det.

- Hvis det bare er et kram, kan de så ikke få lov til det?

- Vi blev enige om i økonomiudvalget, at det bare er et forkert signal at kramme mellem politikere og embedsfolk.

- Hvad er signalet egentlig?

- Det er, om det bliver for tæt mellem politikere og embedsfolk, hvor de skal have en professionel betjening af politikere, og kan de det, hvis de krammer.

- Kan de ikke betjene professionelt på trods af et kram?

- Jeg har nogle kanon dygtige embedsfolk, så de har ikke haft problemer med det. Det er signalværdien.

- Et håndtryk er modsat ganske glimrende?

- Det er jo dansk tradition.

- Hvad med sådan en mandekrammer, hvor man giver hånd med højre og klapper på ryggen med venstre. Er det ok i Hørsholm?

- Det skal jeg ikke blande mig i.

- Det vil du ikke blande dig i?

- Politikere skal bare ikke kramme embedsfolk. Mere er der ikke i det.

- Hvad hvis en embedsmand krammer en politiker?

- Så gør de det. Det er en opfordring, som økonomiudvalget er kommet med.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Borgmester Morten Slotved (K) og kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon må ikke kramme hinanden ifølge en opfordring fra kommunens økonomiudvalg. Foto: Søren Hald
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen