Esbjerg Kommune skal integrere Daham Al Hasan og hans familie med 20 børn, men det er ikke den eneste storfamilie, som skal integreres i kommunen, oplyser formand for børne- og familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF).
- Store familier er altid store udfordringer, men vi har en særlig task force, som håndterer det.
- Jeg har aldrig hørt om en flygtningefamilie med så mange børn før. Vi har en flygtningefamilie med ti børn, men der er vist nogle af dem, som er født i Danmark, siger Diana Mose Olsen til Ekstra Bladet.
Vil samle familien på 20 børn og tre koner: Skepsis over asylfars jobvilje
Hun erkender, at de mange børn og forældre uden arbejde ender med at blive dyrt for kommunen. En politisk kilde oplyser til Ekstra Bladet, at Daham Al Hasans familie alene kan komme til at koste mindst fem millioner kr. om året.
- En familie, som kun får integrationsydelse, er berettiget til al den hjælp, som man overhovedet kan få, og alt i alt kan det godt rende op i en hel del, siger SF’eren.
Ud over børnepenge får familiens voksne også integrationsydelse. Samtidig er der mulighed for tilskud til bolig og institutioner til børnene.
Raser mod flygtning med 20 børn: - Du er dybt skadelig!
Folkestemning
- Når man får familiesammenført, så har man som udgangspunkt selv ansvar for at forsøge familien og finde en bolig.
Men vi har ingen almene boliger, der har plads til så mange mennesker, så vi vil nok skulle hjælpe med at finde en bolig, fortæller Diana Mose Olsen.
Ekspert: Derfor kan Daham få 20 børn og tre koner til Danmark
SF’eren er bekymret for stemningen i lokalsamfundet, som kan gøre det endnu sværere at integrere familien.
- Vi er lidt bekymret for folkestemningen, fordi vi skal have integreret de her mennesker. Hvis der først er en hadsk stemning blandt befolkningen, så bliver det svært, selv om han intet har gjort galt.
- Det er en speget sag, som mange synes er for meget, men det er folk på flugt, som skal have samme behandling, som alle andre, selv om han har så mange børn, siger Diana Mose Olsen.