Kommuner får penge til at sætte skatten ned

Regeringen og KL er enige om at sætte skatten i kommunerne ned som del af økonomiaftalen for 2018

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA), har regeringen afsat 450 millioner kroner til skattenedsættelser i kommunerne. Arkivfoto: Jens Dresling/POLFOTO
Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA), har regeringen afsat 450 millioner kroner til skattenedsættelser i kommunerne. Arkivfoto: Jens Dresling/POLFOTO

Danskerne skal betale lidt mindre i kommuneskat.

Det er et af resultaterne af aftalen om kommunernes økonomi for 2018 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) vil regeringen støtte skattenedsættelser for op til 450 millioner kroner med en pulje til de kommuner, der sætter skatten ned for 2018.

- Med en markant pulje på 450 millioner kroner kan en lang række kommuner få dækket op til 75 procent af de tabte skattekroner i 2018, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Aftalen betyder, at kommunerne samlet set kan sænke skatterne med 250 millioner kroner næste år. Det sker efter mange år med aftaler om uændrede kommunale skatter, lyder det.

For at understøtte skattenedsættelser i den enkelte kommune etableres der tilskudsordningen til skattenedsættelser på 450 millioner kroner.

Simon Emil Ammitzbøll kalder det et godt 'LA-aftryk på kommuneaftalen', at den sikrer lavere skat, færre regler og større frihed.

Økonomiministeren fremhæver, at aftalen også betyder en række forenkling af regler på særligt beskæftigelsesområdet og socialområdet.

Det skal give kommunerne øget frihed til at prioritere tid og ressourcer på de opgaver, som skaber værdi for borgerne, siger Simon Emil Ammitzbøll.

Samtidig forenkles en lang række regler for det almene byggeri, så kommunerne fremover kan opføre billigere boliger til gavn for borgerne, fastslår økonomi- og indenrigsministeren:

- Med aftalen tager vi alvorligt fat på at fjerne firkantede regler, og vi giver kommunerne og offentligt ansatte i kommunerne en væsentlig større frihed til at udføre deres arbejde bedst muligt.

- Jeg er overbevist om, at kommunerne med denne her aftale bliver bedre i stand til at udføre deres opgaver og få en større jobtilfredshed gennem mindre unødigt papirarbejde, siger Simon Emil Ammitzbøll.

168 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere