Konflikt optrappes: Danmark hjemkalder ambassadør

Danmark kalder sin ambassadør hjem fra Iran

Udenrigsminister Anders Samuelsen havde indkaldt til pressemøde i Udenrigsministeriet tirsdag, efter at PET har oplyst, at man vurderer, at Iran har planlagt et attentat i Danmark (Video: Ritzau)

Danmark hjemkalder ambassadøren i Iran til konsultationer.

Det siger udenrigsminister Anders Samuelsen på et pressemøde med henvisning til en iransk attentatplan på dansk jord, som Politiets Efterretningstjeneste tirsdag kunne oplyse om.

- Det er fuldstændig uacceptabelt, og det er meget alvorligt. Det er svært at finde ord, som kan beskrive alvoren i den sag, vi står med.

- For det andet har jeg besluttet, at den danske ambassadør i Teheran hjemkaldes med henblik på konsultationer. Der vil jeg gerne understrege, at det er et meget stærkt og helt usædvanligt skridt at tage, siger han.

Anders Samuelsen på aftenens pressemøde. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Anders Samuelsen på aftenens pressemøde. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Han uddyber, at Danmark også har søgt støtte fra europæiske partnere og glæder sig over, at både USA og Storbritannien har udtrykt støtte til Danmark.

Vil have EU med på vognen
Danmark vil undersøge muligheden i EU-regi for at skærpe sanktionerne mod Iran, hvilket kræver enstemmighed blandt medlemslandene.

- Regeringen vil naturligvis i de kommende dage nøje overveje situationen. Vi har allerede taget de første skridt, jeg vil ikke udelukke, at vi vil gøre mere, og jeg vil ikke på forhånd udelukke yderligere tiltag.

- Vi er dog også overbeviste om, at en håndtering af sagen vil have størst effekt herfra, hvis vi kan handle i fællesskab med vores ligesindede partnere og EU.

- Derfor vil jeg i de kommende dage drøfte denne sag tæt med vores partnere og allierede, før vi træffer beslutninger og tager eventuelle yderligere skridt, siger han.

Ingen overraskelse
Danmark har allerede haft den iranske ambassadør i Danmark til møde i Udenrigsministeriet.

Anders Samuelsen er ikke overrasket over, at Iran afviser ethvert kendskab til attentatplanerne.

- Det er den iranske regering, det er den iranske stat, der står bag, siger Anders Samuelsen direkte.

Chefen for politiets efterretningstjeneste, PET, oplyste tirsdag på et pressemøde, at en iransk efterretningstjeneste har haft planer om et attentat i Danmark.

Øresundsbroen var blandt de broer, der blev spærret for trafik under politiets aktion for nogle uger siden. Foto: Ritzau Scanpix 112 - 30. okt. 2018 - kl. 18:14 Anklaget for at planlægge attentat i Danmark: Nu svarer Iran igen

280 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere