Kong Kristian: Så mange personlige stemmer fik han

57.371 vælgere stemte på Kristian Thulesen Dahl. Han overgår dermed Lars Løkke Rasmussens resultat i 2011.

Til fredagens dronningerunde sagde Thulesen Dahl, at han ikke vil være statsminister

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mere end fordobler sit stemmetal i Sydjylland. Han får 57.371 personlige stemmer ved torsdagens valg til Folketinget mod 27.393 i 2011.

Thulesen Dahl overgår også Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens stemmetal fra 2011. Dengang fik Løkke Rasmussen 56.285 personlige stemmer, hvilket var det højeste stemmetal ved valget.

Peter Christensen. (Foto: Polfoto) Dansk politik - 19. jun. 2015 - kl. 15:06 Chok: Kæmpe Venstre-profil vraget af vælgerne

Se også: Lars Barfoed ryger ud af Folketinget

Det så i forvejen meget positivt ud for Dansk Folkeparti, der har opnået titlen af største parti i alle kredse pånær Esbjerg i Sønderjyllands storkreds.

Men det personlige stemmetal er alligevel en overraskende god præstation for Thulesen Dahl, som scorer mere end 11.000 flere stemmer end Pia Kjærsgaard i 2011, da hun var formand for partiet.

Thulesen Dahls succes kommer dog på bekostning af Venstre og særligt Peter Christensen, der også var opstillet i Sønderjylland. Den tidligere Venstre-skatteminister må nemlig se sig stemt ud af Folketinget efter at have haft sit mandat i over 14 år.

/ritzau/

112 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere