Konservative støtter senere folkepension

Danskerne lever længe, så de må senere på folkepension, mener De Konservatives finansordfører Brian Mikkelsen

Regeringen vil fra 2025 forlænge folkepensionsalderen med et halvt år til 67,5 år, så flere skal arbejde længere, og det forslag støtter De Konservatives finansordfører, Brian Mikkelsen.

Folketinget må forsinke folkepensionen, fordi danskerne lever længere, lyder det.

- Hvis vi skal leve op til velfærdsaftalen fra 2006, så er der 14,5 år mellem pensionsalder og forventet levetid. Så skulle man indfase det lidt hurtigere end et halvt år. Det skulle nok være et år. Men vi må se regeringens regnestykker, siger Brian Mikkelsen.

Torsdag drøfter han og finansordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance senere folkepension og tvungen pension for 750.000 danskere. Det foreslår regeringen i sin helhedsplan.

- Vi synes, at det er rigtigt, at man hæver pensionsalderen en lille bitte smule. Så vi kan finansiere vores velfærdssamfund, sundhed og uddannelsessystem, siger Brian Mikkelsen.

Regeringen vil også tvinge 750.000 danskere uden pension til gradvis at indbetale til egen pension. Samtidig får de et fradrag for pension. Det skal sikre, at pensionister ikke mister offentlige ydelser, fordi de modregnes i deres private pension.

De Konservative vil forbedre fradraget for pension. Det skal få flere danskere til at spare op. Siden 1987 har danske lønmodtagere gradvist indbetalt til arbejdsmarkedspension, som aflaster statskassen, påpeger Brian Mikkelsen.

- Vi er meget interesseret i, at det altid kan betale sig at spare op. Så vi vil godt give nogle præmier, for at man sparer op. Nogle skattefordele. Det er vigtigt, at der ikke kommer problemer, så man fratrækkes andre offentlige ydelser, siger Brian Mikkelsen.

Spørgsmål: - Skal man have en ekstra bonus?

- Ja. Regeringens system ser meget kompliceret ud, siger han.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.