Fire ud af ti børnefamilier, som rammes af kontanthjælpsloftet, er indvandrere. Samlet set har hver tredje, der rammes af loftet, indvandrerbaggrund.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, skriver Ugebrevet A4.
Det kan skade integrationen, mener Anika Liversage, der er seniorforsker i beskæftigelse og integration ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
- På kort sigt kan det være med til at gøre det vanskeligere for de ramte at komme i arbejde, fordi det er svært at finde overskud til at komme ind på arbejdsmarkedet, når man er ramt af fattigdom, siger hun til Ugebrevet A4.
Hun mener, at det særligt vil gå ud over børnene.
- På lang sigt ved vi, at børn, der bliver ramt af fattigdom, også kan have sværere ved at få uddannelse og dermed fodfæste på arbejdsmarkedet senere i livet.
- Derfor kan man frygte, at det, at kontanthjælpsloftet rammer relativt flere indvandrere og efterkommere, kan være med til at gøre kløften mellem dem og etniske danskere større, siger hun.
Indvandrere eller efterkommere udgør 29 procent af kontanthjælpsmodtagerne, men 32 procent af dem der bliver ramt af kontanthjælpsloftet.
Ser man på de forsørgere - altså børnefamilier - der bliver ramt af loftet, udgør indvandrere og efterkommere knap 40 procent.
Når indvandrere rammes hårdt, skyldes det, at der generelt er mange indvandrere på kontanthjælp, anfører Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Derfor er tallene heller ikke overraskende.
- Det er et billede på, hvem der i det hele taget er på kontanthjælp. Det specielle ved kontanthjælpsloftet er, at det går efter enlige forsørgere på kontanthjælp. Der kan man så se, at syv ud af ti af de ramte er mennesker med børn, siger han til Ritzau.
